Videnskabeligt underbyggede strategier til forebyggelse og risikoreduktion af prostatakræft

Spring til afsnit

• Dutasterid til forebyggelse af prostatakræft
• Lav BMI og overlevelse ved prostatakræft
• Motion og kost ved prostatakræft
• Glukoseniveauer og kræftprogression
• Udfordringer ved kostrelaterede kliniske studier
• Livsstilsændringer efter diagnosen

Dutasterid til forebyggelse af prostatakræft

Ifølge dr. Mark Emberton, MD, er kun én medicinsk intervention dokumenteret til at ændre prostatakræftens naturlige forløb. REDUCE-studiet viste, at lægemidlet dutasterid – en 5-alpha-reduktasehæmmer, der ofte betegnes som et "blødt hormon" – reducerede forekomsten af prostatakræft med 24% i løbet af forsøgsperioden. Mænd, der tilfældigt blev tildelt dutasterid, oplevede en 25% lavere incidens af prostatakræft ved gentagne biopsier.

På trods af denne betydelige risikoreduktion valgte FDA ikke at anbefale dutasterid som officiel forebyggende behandling mod prostatakræft, hvilket begrænser dets anvendelse som profylakse.

Lav BMI og overlevelse ved prostatakræft

Et stærkt ikke-medicinsk signal for risikoreduktion er opretholdelse af et lavt kropsmasseindeks (BMI). Dr. Mark Emberton, MD, forklarer, at data – primært fra studier af mænd med højrisiko-prostatakræft – indikerer, at lav BMI har en gunstig effekt på både prostatakræftspecifik og generel overlevelse.

Denne sammenhæng understøttes af resultater fra talrige dyreforsøg, hvilket tyder på en biologisk mekanisme, hvor kropsvægt direkte påvirker kræftadfærd. At opnå en lav BMI er derfor et centralt mål i den livsstilsvejledning, som patienter med bekymring for prostatakræftprogression modtager.

Motion og kost ved prostatakræft

Dr. Mark Emberton, MD, understreger, at et lavt kropsmasseindeks kan opnås gennem regelmæssig motion, kostjusteringer eller en kombination af begge. Selvom han præciserer, at dette ikke er medicinsk rådgivning, findes der flere tilgange, der fokuserer på at reducere BMI.

Når patienter spørger, hvad de selv kan gøre for at bremse prostatakræftens fremskriden, fortæller dr. Emberton dem "det, de ikke vil høre": at tabe sig og motionere. Han anerkender, at det kan lyde som et standardråd, men understreger, at det er en strategi, der har vist effekt ved mange sygdomme og kræftformer.

Glukoseniveauer og kræftprogression

En mulig biologisk forklaring på fordelene ved vægttab og motion drejer sig om blodglukoseniveauer. Dr. Emberton foreslår, at glukose kan være en afgørende faktor for kræftprogression.

Forhøjede glukoseværdier kan nemlig fungere som brændstof for kræftceller. Kost- og motionsinterventioner er effektive metoder til at sænke de cirkulerende glukoseniveauer, hvilket igen kan bremse eller forhindre kræftvækst – og derved skabe en mekanistisk forbindelse mellem livsstilsændringer og bedre prognoser.

Udfordringer ved kostrelaterede kliniske studier

Dr. Mark Emberton, MD, fremhæver de store udfordringer ved at gennemføre solide kliniske studier af kost- og livsstilsinterventioner. Sådanne studier kræver deltagelse af mange tusinde mænd for at opnå statistisk signifikante resultater og lider ofte under høj "kontaminationsrate", hvor deltagere i kontrolgrupper uafhængigt indfører den intervention, der undersøges.

Disse logistiske og metodologiske hindringer gør det svært at opnå samme robuste evidensniveau som i farmastudier. Derfor forbliver stærke signaler fra observationsdata og dyreforsøg afgørende for at vejlede patienter.

Livsstilsændringer efter diagnosen

Tiden lige efter en kræftdiagnose udgør en unik mulighed for at motivere til varige livsstilsændringer. Dr. Emberton betegner dette som et "læringsmoment" – en fase, hvor patienter ofte er mest parate til at handle for at forbedre deres sundhed.

Han bemærker, at hvis en patient ikke er villig til at tabe sig og motionere efter en kræftdiagnose, vil de sandsynligvis aldrig gøre det. Klinikere kan derfor udnytte dette motivationstop til at støtte patienter med konkrete handlingsplaner, der kan påvirke deres kræftforløb og overlevelse positivt.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Hvordan forebygges prostatakræft? Hvordan reduceres risikoen for, at prostatakræft skrider frem? En førende kræftexpert forklarer, hvilke forebyggende metoder der er dokumenteret effektive.

Dr. Anton Titov, MD: Hvordan forebygges prostatakræft? Hvilke livsstils-, kost- og mulige kemopreventionsstrategier har vist sig at virke forebyggende?

Dr. Mark Emberton, MD: Spørgsmålet om prostatakræftforebyggelse stilles af de fleste patienter over for deres urolog mindst én gang. Og vores svar er sjældent tilfredsstillende for patienterne. De ønsker nemlig at gøre noget aktivt for at ændre deres livsstil. De vil gerne justere kostvaner eller tage kosttilskud, som de føler kan bremse sygdommens udvikling.

Kun én intervention har vist sig at ændre prostatakræftens naturlige forløb, og det er dutasterid. I REDUCE-studiet reducerede dutasterid forekomsten af prostatakræft med 24% over forsøgsperioden. Dutasterid er et blødt hormon.

Mænd, der tilfældigt fik dutasterid, havde 25% færre tilfælde af prostatakræft ved gentagne biopsier. Studiet var ret kontroversielt, men vi har ikke tid til at gå i detaljer.

FDA valgte ikke at anbefale dutasterid som forebyggende behandling mod prostatakræft, på trods af en 25% risikoreduktion. Hvis de havde gjort det, tror jeg, vi alle ville tage det. Det ville være udbredt, men sådan er det ikke.

Det er den eneste intervention, der er blevet klart dokumenteret i et stringent, veldesignet, randomiseret klinisk studie. Der er dog et andet signal, der synes ret stærkt. Det kommer hovedsageligt fra mænd med højrisiko-prostatakræft.

Det handler om at have lav vægt – et lavt kropsmasseindeks (BMI) synes at have en positiv effekt på både prostatakræftspecifik og generel overlevelse. Lav BMI kan opnås gennem motion, kostjusteringer eller en kombination. Der findes flere tilgange derude.

Dette er ikke medicinsk rådgivning. De involverer diæter, der reducerer kropsmasseindeks. Måske er hvileblodglukose vigtig for kræftprogression. Glukose falder naturligt gennem kost og motion.

Dr. Anton Titov, MD: Disse kliniske studier er meget vanskelige at gennemføre. Man har brug for mange tusinder af mænd. Der er stor risiko for kontamination. Og kostrelaterede kliniske studier er en kæmpe udfordring.

Men der er et signal, der tyder på, at lav vægt hjælper mod prostatakræft. Det er dokumenteret hos dyr, i mange dyremodeller. Jeg mener, der er et stærkt signal for, at lav BMI forebygger kræft.

Folk spørger mig: "Hvad kan jeg gøre for at stoppe prostatakræftens fremskriden?" Jeg fortæller dem det, de ikke vil høre. Jeg siger, de skal tabe sig og motionere.

Dr. Anton Titov, MD: Det lyder som et standardråd, men det dukker op igen og igen ved mange sygdomme og kræfttyper.

Dr. Mark Emberton, MD: Præcis! Det er noget, der faktisk virker.

Dr. Mark Emberton, MD: Netop! Hvis patienter ikke er villige til at tabe sig og motionere efter en kræftdiagnose, vil de sandsynligvis aldrig gøre det. Så det er en god mulighed. Vi kalder det "et læringsmoment". Fasen efter diagnosen er, hvor de er mest motiverede til at ændre livsstil.