Pulmonal arteriel hypertension er en misvisende betegnelse. Den underliggende sygdomsproces minder mere om kræft og betændelse. 1

Pulmonal arteriel hypertension er en misvisende betegnelse. Den underliggende sygdomsproces minder mere om kræft og betændelse. 1

Can we help?

Dr. Aaron Waxman, MD, en førende ekspert inden for pulmonal arteriel hypertension, forklarer, hvorfor sygdomsnavnet kan være vildledende. Han beskriver den egentlige sygdomsproces bag PAH, hvor unormal cellevækst og inflammation fører til stivhed i blodkarrene. Dette øger trykket og modstanden i lungearterierne. Dr. Waxman understreger, at vasokonstriktion ikke er hovedproblemet, og at tidlige symptomer som åndenød ved anstrengelse er almindelige, men ofte uspecifikke.

Forståelse af pulmonal arteriel hypertension: Mere end blot højt blodtryk

Spring til afsnit

Patologisk oversigt over pulmonal arteriel hypertension

Pulmonal arteriel hypertension er i grunden en misvisende betegnelse. Ifølge dr. Aaron Waxman fokuserer navnet på højt blodtryk, som blot er et symptom. Den egentlige patologi omfatter en kompleks proces af vaskulær omdannelse i lungerne.

Denne proces fører til fortykkelse og stivhed af lungekarrenes vægge. Den øgede stivhed skaber en betydelig modstand mod blodgennemstrømningen, hvilket er den egentlige årsag til det forhøjede tryk i lungearterien, som måles hos patienter.

Symptomer og diagnostiske udfordringer

Det primære symptom er åndenød under fysisk anstrengelse. Dr. Anton Titov og dr. Aaron Waxman påpeger, at dette symptom er meget almindeligt og uspecifikt, hvilket gør det svært at diagnosticere PAH tidligt.

I de tidlige stadier oplever patienter typisk ikke åndenød i hvile. Denne almindelige klage får ofte både patienter og læger til først at tænke på mere almindelige tilstande som astma eller dårlig kondition. Sygdommens navn forvirrer yderligere, da det beskriver et tegn (hypertension) snarere end årsagen.

Cellemekanismer og proliferation

Den egentlige årsag til pulmonal arteriel hypertension ligger i unormal cellulær vækst. Dr. Aaron Waxman forklarer, at PAH minder påfaldende om en neoplastisk eller kræftlignende proces, med ukontrolleret vækst af glatte muskelceller i lungekarrene.

Også endotelceller og endotellignende celler vokser unormalt i forskellige dele af lungekarsystemet. Denne kraftige celleproliferation er den centrale mekanisme bag vægfortykkelsen – og ikke, som tidligere antaget, vasokonstriktion.

Den inflammatoriske komponent i PAH

Inflammation spiller en afgørende rolle i udviklingen af pulmonal arteriel hypertension. Dr. Aaron Waxman fremhæver, at der findes forhøjede niveauer af inflammatoriske signalstoffer i blodet samt en tydelig tilstedeværelse af inflammatoriske celler i lungekarrene.

Ud over inflammation og cellevækst opstår der også fibrotiske forandringer. Vævsvækst fra bindevævsceller bidrager til arvævsdannelse og stivhed af karrene. Denne kombination af proliferation, inflammation og fibrose gør sygdommen særdeles kompleks.

Historiske misforståelser og behandlingsimplikationer

Historisk set fokuserede man fejlagtigt på vasokonstriktion som hovedproblemet. Dr. Aaron Waxman bemærker, at hvis dette var tilfældet, ville behandling have været enkel for længst. Vasodilatorer alene er utilstrækkelige, da de ikke rammer den underliggende proliferative patologi.

Sygdommen blev navngivet, før dens komplekse mekanismer var fuldt ud forstået – et fænomen, der ikke er unikt for PAH, men som kan føre til vedvarende misforståelser. Dr. Anton Titov og dr. Waxman understreger behovet for behandlinger, der målretter celleproliferation og inflammation, ikke blot trykket.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Pulmonal hypertension er en stærkt misvisende betegnelse. Sygdommen skyldes, at cellerne i lungekarrenes vægge vokser i størrelse og antal – næsten som ved kræft.

Førende PAH-ekspert forklarer: Hvad er pulmonal arteriel hypertension? Hvordan genkender man symptomerne? Hvad forårsager sygdommen?

Dr. Aaron Waxman, MD: Definitionen af pulmonal arteriel hypertension er vildledende. Jeg ønsker, vi aldrig havde kaldt det det, fordi navnet antyder blot, at der er forhøjet tryk i lungearterien. Men det forhøjede tryk er et tegn på sygdommen; det er ikke selve problemet.

Pulmonal arteriel hypertension er en patologisk proces, der resulterer i fortykkelse og stivhed af blodkarrene i lungerne. Disse kar bliver stivere, hvilket øger modstanden mod blodgennemstrømningen og dermed driver trykket op.

Men det er den patologiske forandring – øget stivhed og modstand – der udgør sygdommens kerne.

En udfordring ved PAH, som også gælder for andre lungekarssygdomme, er, at patienterne typisk kun presenterer med åndenød. Det er som regel åndenød ved anstrengelse; de har det ikke i hvile.

Åndenød er en meget almindelig og uspecifik klage. Navnet "pulmonal arteriel hypertension" fokuserer på symptomet, mens årsagen til sygdommen ligger et helt andet sted.

Vi kender ikke den præcise årsag, men vi ved, at flere sygdomme er associeret med PAH.

Over de sidste 15–20 år har vi lært, at den øgede modstand i lungekarrene skyldes unormal vækst eller proliferation af celler. Pulmonal arteriel hypertension ligner næsten en neoplastisk proces.

Dr. Anton Titov, MD: Man observerer unormal vækst af glatte muskelceller i visse områder af lungekarsystemet, samt unormal vækst af endotelceller og endotellignende celler andre steder.

Dr. Aaron Waxman, MD: Der er også en betydelig inflammatorisk komponent. Vi ser forhøjede niveauer af inflammatoriske signalstoffer i blodet og en nærmest invasion af inflammatoriske celler i karrene.

Der er desuden vækst af bindevævsceller og fibrotiske forandringer. PAH er en meget kompleks sygdom – den minder meget om kræft.

Den gamle opfattelse af PAH fokuserede på en sammentrækningsproces i karrene, men det handler ikke om vasokonstriktion. Hvis det var tilfældet, ville behandlingen have været simpel for mange år siden.

Det er bestemt ikke første gang, en sygdom får et navn, før dens sande natur forstås, hvilket kan være vildledende.

Men det er vigtigt at forstå, at PAH er en kompleks proces, hvor celleproliferation er afgørende.

Dr. Anton Titov, MD: Præcis!