ECMO og livet efter hjertetransplantation: Overlevelsesrater og livskvalitet

Spring til afsnit

• ECMO i hjertetransplantation
• Forbedring af ECMO-patienters udfald
• Udfordringer med immundæmpende behandling det første år
• Livet på lang sigt efter transplantation
• Livskvalitet efter hjertetransplantation
• Fuld transskription

ECMO i hjertetransplantation

Dr. Pascal Leprince, MD, transplantationskirurg, forklarer den afgørende rolle for ekstrakorporal membranoxygenation (ECMO) hos de mest kritiske hjertepatienter. ECMO giver livsvigtig cirkulatorisk og respiratorisk støtte både før og efter en hjertetransplantation. Dr. Leprince bemærker, at hans team i 2004 begyndte at se flere tilfælde af hjertegraftdysfunktion.

Dette førte til en gennemgang af transplantationsresultaterne fra 2004 til 2011. Overlevelsesdata for patienter, der havde brug for ECMO-støtte, var oprindeligt bekymrende. Dr. Leprince husker, at den etårige overlevelsesrate for patienter på ECMO både før og efter transplantation i denne periode var 72% – lavere end den forventede rate på over 80% for almindelige transplantationsmodtagere.

Forbedring af ECMO-patienters udfald

Dr. Pascal Leprince understreger, at gennembruddet skyldtes tæt samarbejde og åbne diskussioner i det kirurgiske team. Transplantationsteamet gennemgik grundige debatter om patientudvælgelse og behandlingsstrategier for ECMO-patienter. Denne fælles indsats var afgørende for at forfine tilgangen til disse komplekse tilfælde.

Resultaterne af denne fornyede indsats var markante. Dr. Leprince rapporterer, at for operationer udført mellem 2012 og 2017 forbedrede udfaldene for ECMO-patienter sig betydeligt. Den etårige overlevelsesrate for disse svært syge patienter, som var på ECMO både før og efter transplantation, steg til 82%. Denne rate er nu sammenlignelig med patienter, der ikke krævede ECMO før transplantation – et bevis på, at medicinske teams aldrig bør opgive at forbedre behandlingen.

Udfordringer med immundæmpende behandling det første år

En stor del af livet efter en hjertetransplantation handler om at håndtere immundæmpende medicin. Dr. Pascal Leprince forklarer, at disse stærke lægemidler er afgørende for at forhindre organafstødning, som ellers ville være dødelig. Men de medfører også betydelige bivirkninger, især i det første år efter transplantation, hvor doseringen er højest.

Den største udfordring er at balancere risikoen for afstødning mod risikoen for infektion. Dr. Leprince beskriver, hvordan nogle patienter gennemfører det første år med få komplikationer. Andre, især dem, der var kritisk syge før transplantation, kan opleve gentagne infektioner. Behandling af disse infektioner kræver ofte nedsættelse af immundæmpningen, hvilket igen kan udløse afstødning. Dr. Leprince bekræfter over for Dr. Anton Titov, at det første år ofte er det hårdeste for patienterne og kræver omfattende støtte.

Livet på lang sigt efter transplantation

Dr. Pascal Leprince giver et optimistisk perspektiv for langt sigt og bemærker, at der er "lys for enden af tunnelen". Efter det første år forbedres livet generelt markant for transplantationsmodtagere. Hyppigheden af klinikbesøg aftager, og patienterne genoptager ofte et næsten normalt liv. Nogle patienter i deres kohort har levet med et transplanteret hjerte i over 30 år.

Langtidskomplikationer kan omfatte tilstande som kræft eller kranspulsåresygdom i det transplanterede hjerte. Dr. Leprince bemærker, at nogle patienter endda kan kræve en anden eller tredje transplantation. Selvom teamet er mere forsigtige med ældre patienter på grund af langvarig immundæmpning, forbliver retransplantation en mulighed for nogle og kan give mange ekstra leveår.

Livskvalitet efter hjertetransplantation

Det ultimative mål med hjertetransplantation er en god livskvalitet. Dr. Leprince diskuterer dette passioneret med Dr. Anton Titov og understreger, at den subjektive oplevelse af et godt liv er afgørende. Han reflekterer over, at begrebet "normalt liv" er individuelt, og at mange mennesker uden transplantation også står over for udfordringer.

Dr. Leprince er overbevist om, at transplantationspatienter kan og faktisk har det godt. Hovedformålet med at være i live, konkluderer han, er at nyde livet så meget som muligt. Dette positive syn understreger transplantationens værdi – ikke kun i at forlænge livet, men i at gøre det værd at leve.

Fuld transskription

Dr. Pascal Leprince, MD: Vi udfører flere hjertetransplantationer på sygere patienter og er nødt til at håndtere organdysfunktion og hjertegraftdysfunktion efter transplantation. Derfor bruger vi ECMO-systemet til cirkulatorisk støtte. ECMO hjælper også med respiratorisk støtte efter transplantation.

Interessant nok begyndte vi i 2004 at se flere tilfælde af hjertegraftdysfunktion. Vi gennemgik vores erfaringer med transplantationer fra 2004 til 2011. I alle disse år var vi ikke fuldt ud tilfredse med resultaterne.

Udfaldet for patienter på ECMO før transplantation var dårligere sammenlignet med dem, der havde en ukompliceret transplantation uden ECMO. Selvfølgelig var der også patienter på ECMO efter transplantation. Jeg husker, at den etårige overlevelsesrate for patienter på ECMO både før og efter transplantation var 72%, selvom den forventede rate for hjertetransplantation er over 80%.

Dette understreger vigtigheden af teamwork. Vi talte alle sammen, og diskussionerne var intense. I transplantationsteamet er der altid kirurger, der skubber i den ene retning, og andre, der skubber i den modsatte. Det er godt, fordi det til sidst fører til en balanced tilgang.

Diskussionerne var afgørende. Vi drøftede patientudvælgelse og behandlingsplaner og kom frem til en fælles anbefaling til teamet.

Interessant nok viste en ny gennemgang af patienter på ECMO før og efter transplantation (operationer udført 2012–2017), at vi nu har normale resultater med lavere etårsdødelighed.

Disse patienter er meget syge – de er på ECMO før transplantation, og vi holder dem på ECMO efterfølgende. Alligevel er den etårige overlevelsesrate nu 82%, på niveau med patienter, der ikke var på ECMO før transplantation.

Dette viser, at læger ikke bør give op. Aldrig. Vi skal blive ved med at finde veje til at forbedre vores arbejde. Det kræver teamwork – ingen kan gøre det alene.

Dette er den første del af udfordringerne efter transplantation. Den anden del relaterer sig til immundæmpende medicin. Disse bivirkninger påvirker organfunktionen.

Patienten har gennemgået transplantation og har det bedre, men skal fortsat tage immundæmpende medicin. Disse lægemidler er hårde, især det første år, hvor doseringen er høj for at forebygge afstødning.

Lægemidlerne har bivirkninger. Uden dem vil næsten alle patienter opleve afstødning og dø. Derfor er det afgørende at give medicinen dagligt.

Men medicinen hæmmer også patientens immunforsvar, hvilket øger risikoen for infektion. Det handler altid om balancen mellem infektion og afstødning.

Nogle patienter har et godt første år med få komplikationer. Hos dem er balancen nem at opretholde.

Andre patienter, især dem, der var kritisk syge før transplantation, kan opleve gentagne infektioner. For at behandle infektioner sænkes dosis af immundæmpning, hvilket kan udløse afstødning.

Det første år er ikke det bedste år for patienten. Det er hårdt, og de har brug for meget støtte.

Men der er lys for enden af tunnelen. Efter et år bliver livet bedre. Transplantationsmodtagere får en god livskvalitet, og hyppigheden af klinikbesøg aftager.

Patienterne lever et næsten normalt liv. Dette er den tredje del af komplikationerne. Nogle patienter gennemgår alle komplikationer.

Interessant nok har nogle patienter i vores kohort levet med et nyt hjerte i over 30 år. De lever stadig og har det godt.

Andre patienter udvikler andre sygdomme som kræft eller kranspulsåresygdom. Nogle kræver en ny transplantation – endda en tredje.

Vi er mere forsigtige med ældre patienter på grund af langvarig immundæmpning, men retransplantation er en mulighed for nogle og kan give mange ekstra år.

Dette er ikke et dårligt liv. Jeg ved ikke, hvad et "normalt" liv er. Mange mennesker har sygdomme eller udfordringer, selv uden transplantation.

Hvem har et normalt liv? Normalitet er subjektiv. Jeg tror, transplantationspatienter har det godt.

Livskvalitet og den subjektive oplevelse af den er afgørende. Livet er til for at nydes. Ellers er der ingen grund til at gennemgå det.

Hovedårsagen til at være i live er at nyde det så meget som muligt.