Operation for endetarmskræft: Kolostomi vs. bevarelse af anorektal funktion

Spring til afsnit

• Behandlingsmål: Helbredelse er det primære mål
• Multimodal behandlings indvirkning på funktion
• Forståelse af Low Anterior Resection Syndrome (LARS)
• Patientens valg: Stoma vs. nedsat funktion
• Tilpasning af terapi til den enkelte patient
• Informeret samtykkes afgørende rolle

Behandlingsmål: Helbredelse er det primære mål

Dr. Torbjorn Holm, MD, understreger, at det primære mål ved behandling af endetarmskræft altid er at helbrede patienten. Dette mål retter alle efterfølgende beslutninger om kirurgi, stråleterapi og kemoterapi. Dr. Holm forklarer, at hvis en kirurg vurderer, at en god total mesorektal excision (TME) kan opnås uden adjuvante behandlinger, bør denne tilgang vælges for at mindske postoperative komplikationer og bivirkninger.

Men når stråleterapi og kemoterapi er nødvendige for at øge helbredelseschancen, skal de anvendes. Dette skaber grundlag for en afgørende diskussion med patienten om afvejningerne, især vedrørende langvarig tarmfunktion.

Multimodal behandlings indvirkning på funktion

Kombinationen af radikal kirurgi, stråleterapi og kemoterapi påvirker anorektal funktion markant. Dr. Torbjorn Holm, MD, pointerer, at der ikke findes patienter, som gennemgår denne fulde multimodale behandling og bevarer god anorektal funktion. Den omfattende terapi skader nerver og væv, hvilket medfører uundgåelig funktionsnedsættelse.

Denne dårlige funktionelle udkomst er en veldokumenteret konsekvens. Dr. Holm bemærker, at denne realitet gør det yderst vigtigt at undgå unødvendig stråleterapi og kemoterapi og kun anvende dem, når den onkologiske gevinst for patienten med endetarmskræft er utvetydig.

Forståelse af Low Anterior Resection Syndrome (LARS)

Low Anterior Resection Syndrome (LARS) er en almindelig tilstand efter endetarmskræftoperation med anastomose. Syndromet omfatter en række invaliderende symptomer, herunder anal inkontinens, imperativ trængsel, clustering af afføring og tømningsbesvær. En dansk klinisk undersøgelse udviklede LARS-scoringssystemet for objektivt at måle dette funktionstab.

Dr. Torbjorn Holm, MD, henviser til denne undersøgelse og bekræfter, at flertallet af patienter scorer ret dårligt, hvilket indikerer en betydelig reduktion i deres livskvalitet. Symptomerne kan være så alvorlige, at de dikterer patientens daglige rutiner og sociale aktiviteter.

Patientens valg: Stoma vs. nedsat funktion

Over for udsigten til et liv med LARS vælger nogle patienter aktivt et permanent kolostomi. Dr. Holm observerer, at et antal patienter i Sverige foretrækker et stoma, fordi det tilbyder forudsigelighed og kontrol, hvilket kan være lettere at håndtere end LARS' uforudsigelige og pressende karakter.

Dette valg fremhæver et paradigmeskift: et permanent kolostomi betragtes ikke altid som et worst-case-scenarie. For nogle repræsenterer det et foretrukket alternativ til den konstante angst og forstyrrelse forårsaget af dårlig naturlig tarmfunktion efter kræftbehandling.

Tilpasning af terapi til den enkelte patient

Dr. Torbjorn Holm, MD, understreger, at behandlingen skal tilpasses omhyggeligt for hver enkelt patient med endetarmskræft. Beslutningen om at anvende eller undlade stråleterapi og kemoterapi er en afbalanceret afvejning mellem at maksimere helbredelseschancen og minimere langvarig funktionel morbiditet.

Denne personlige tilgang kræver sofistikeret præoperativ staging og en multidisciplinær teamdiskussion. Kirurgens færdighed i at udføre en præcis TME-operation er afgørende, da en vellykket kirurgi alene nogle gange kan undgå behovet for yderligere behandlinger, der kompromitterer funktionen.

Informeret samtykkes afgørende rolle

Hele processen afhænger af grundig og ærlig patientinformation. Dr. Holm understreger, at det er altafgørende at informere patienter om den høje sandsynlighed for at udvikle LARS, hvis de vælger lav anastomose efter multimodal behandling. Patienter skal forstå de realistiske udfald for både anorektal funktion og muligheden for at kræve et permanent stoma.

Denne informerede samtykkesamtale giver patienter mulighed for at deltage i deres behandlingsbeslutninger. Som Dr. Anton Titov, MD, diskuterer med Dr. Torbjorn Holm, MD, styrker denne viden patienten og sikrer, at de er forberedt på livet efter endetarmskræftbehandling, uanset om det involverer håndtering af et stoma eller at tackle udfordringerne ved LARS.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Hvornår er kolostomi et bedre alternativ efter endetarmskræftoperation? Hvornår kan permanent kolostomi undgås? Hvordan er kvaliteten af den anorektale funktion efter radikal kirurgi for endetarmskræft? Hvad er LARS (Low Anterior Resection Syndrome)? Hvad er alternativerne til kolostomi for endetarmskræft? Permanent kolostomi eller ej? Anorektal funktion efter endetarmskræftoperation.

Bevarelse af anorektal funktion hos patienter med kolorektal kræft efter operation er meget vigtig. Et stoma er ikke altid nødvendigt. Anorektal funktion eller behovet for et stoma er en signifikant faktor for livskvaliteten hos patienter med kolorektal kræft.

Den kirurgiske operation for kolorektal kræft påvirker den anorektale funktion. Den type kirurgisk operation en patient med endetarmskræft gennemgår, påvirker den anorektale funktion eller behovet for et kolostomi. Også bivirkninger ved stråleterapi og potentielle komplikationer fra stråleterapi ved behandling af kolorektal kræft påvirker den anorektale funktion eller behovet for kolostomi.

Dr. Anton Titov, MD: Hvordan vælger man behandlingstype for patienter med endetarmskræft med målet om at bevare den anorektale funktion efter behandlingen? Hvornår kræves kolostomi ved endetarmskræft?

Dr. Torbjorn Holm, MD: Behovet for kolostomi efter endetarmskræftbehandling er et meget godt spørgsmål. Det er et meget vanskeligt spørgsmål, fordi det primære mål i behandlingen af kolorektal kræft er at helbrede patienten. Det er det primære mål.

Nogle gange er man nødt til at give stråleterapi og kemoterapi til patienter med kolorektal kræft for at øge chancen for helbredelse fra endetarmskræft. Hvis man mener, at man ikke har brug for stråleterapi eller kemoterapi for endetarmskræft, og man mener, at man kan udføre en god total mesorektal excision (TME) kirurgisk operation uden stråleterapi eller kemoterapi, bør man gøre det, fordi man reducerer den postoperative morbiditet.

Man reducerer komplikationsraten og bivirkningerne af multimodal behandling af kolorektal kræft. Men hvis man er nødt til at anvende stråleterapi og kemoterapi i behandlingen af kolorektal kræft, bør man gøre det. Så er man nødt til at informere patienten med kolorektal kræft herom.

En kombination af total mesorektal excision kirurgi med lav anterior resektion og anastomose samt stråleterapi med kemoterapi vil resultere i dårlig anorektal funktion. Det kan kræve et permanent stoma.

Der findes ingen patienter, som har gennemgået TME kirurgisk operation og kemoterapi med stråleterapi, som har god anorektal funktion efter behandling for kolorektal kræft. Alle patienter har en vis nedsat anorektal funktion. Dette er blevet undersøgt meget grundigt.

Dr. Anton Titov, MD: For nylig var der en klinisk undersøgelse fra Danmark om anorektal funktion efter kolorektal kirurgi. De opfandt Low Anterior Resection Syndrome systemet (LARS-systemet). De udviklede et scoringssystem for kvaliteten af den anorektale funktion efter multimodal behandling af kolorektal kræft.

Man scorer den anorektale funktion hos en patient med endetarmskræft efter behandling. Det er så indlysende, at flertallet af patienter har ret dårlig anorektal funktion.

Dr. Torbjorn Holm, MD: Men på den anden side er det meget svært at opretholde god anorektal funktion uden et kolostomi efter omfattende endetarmskræftbehandling. Omfattende kræftterapi inkluderer kirurgisk operation, stråleterapi og kemoterapi. Derfor er det så vigtigt at informere patienten.

Man informerer patienten om sandsynligheden for dårlig anorektal funktion efter endetarmskræftbehandling. Nogle patienter foretrækker faktisk at få et permanent kolostomi, et stoma. Kolostomi er i mange situationer lettere at behandle end dette LARS (Low Anterior Resection Syndrome).

Når en patient ikke har et kolostomi, skal patienten på toilet meget ofte. Patienter uden stoma skal overalt være opmærksomme på, hvor toiletterne er. Måske kan patienter uden stoma efter endetarmskræftbehandling ikke gå i teateret eller til en middag, fordi man pludselig skal på toilet meget hurtigt.

Nogle gange informerer kræftkirurgen patienten om denne situation. Nogle patienter, i hvert fald i Sverige, foretrækker faktisk at have et permanent stoma efter endetarmskræftbehandling. Det er bedre at have et permanent kolostomi end at have dårlig anorektal funktion.

Så det er ekstremt vigtigt at tilpasse stråleterapi, kemoterapi og kirurgi til den enkelte patient med endetarmskræft. Brug ikke kemoterapi og stråleterapi, hvis det ikke er nødvendigt. Men desværre vil de fleste patienter med endetarmskræft have brug for både kirurgi, stråleterapi og kemoterapi.

Anorektal funktion efter sådan multimodal endetarmskræftbehandling vil ikke være perfekt. Sådan er det bare. Nogle gange er det bedre at have et permanent kolostomi. Det er ikke godt at have dårlig anorektal funktion efter endetarmskræftbehandling. Men information af patienter om stoma eller ingen stoma muligheder er altafgørende.

Dr. Anton Titov, MD: Hvad er alternativerne til kolostomi for endetarmskræft? Er man bedre stillet med en permanent ostomi efter endetarmskræftoperation? Hvor god er den anorektale funktion ved lav anastomose?