Optimering af genopretning efter knæskade: Moderne genoptræningsprotokoller efter operation

Spring til afsnit

• Personligt tilpasset genoptræningsplan
• Tidlig mobilisering og CPM
• Kontrollerede bevægelsesbegrænsninger
• Behandling af inflammation med PRP
• Fasinddelt genopretningstidslinje
• Tilbagevenden til sport
• Fuld transskription

Personligt tilpasset genoptræningsplan

Dr. Matthias Steinwachs, MD, understreger, at et personligt tilpasset behandlingskoncept er afgørende for en succesfuld genopretning efter knæskade. Dette princip gælder både for det indledende kirurgiske indgreb og den efterfølgende fysioterapiplan. Hver patient har en unik kombination af skadetype, kirurgisk procedure og personlige mål. Dr. Steinwachs forklarer, at tilpasning af programmet til den enkelte sikrer optimal heling og funktionel genopretning.

Tidlig mobilisering og CPM

Moderne knægenoptræningsprotokoller prioriterer tidlig mobilisering, ofte allerede fra første dag efter operationen. Dr. Matthias Steinwachs, MD, oplyser, at denne tidlige bevægelse er afgørende for metaboliske processer, helingsevne og ledernæring. En kontinuerlig passiv bevægelsesmaskine (CPM) anvendes hyppigt til passiv ledmobilisering. Dette hjælper med at forebygge adhæsioner og er en kritisk faktor for bruskheling, da bevægelse øger den metaboliske aktivitet i det reparerede væv markant.

Kontrollerede bevægelsesbegrænsninger

På trods af anbefalingen om bevægelse, råder Dr. Steinwachs også til specifikke begrænsninger i bevægelsesomfanget for at beskytte det helende væv. For skader, der involverer patella eller trochlea, er det nødvendigt i starten at undgå dyb knæbøjning. En almindelig protokol indebærer en gradvis stigning i bevægelsesomfanget. Patienten kan være begrænset til 30 grader i to uger, derefter 60 grader i yderligere to uger, før der skrides til 90 grader. En nøglestrategi er at skelne mellem aktiv og passiv bevægelse, hvilket giver fysioterapeuten mulighed for forsigtigt at skubbe ledet lidt længere for at forbedre fleksibiliteten sikkert.

Behandling af inflammation med PRP

Kontrol af inflammation er et primært mål i den første fase af knægenoptræning. Metoder inkluderer ledkøling og antiinflammatorisk medicin. Dr. Matthias Steinwachs, MD, anvender hyppigt plateletrig plasma (PRP) injektioner direkte i knæleddet. Han finder, at PRP effektivt balancerer inflammationsresponset, reducerer patientsmerter og igangsætter en gavnlig biologisk helingsproces. Denne biologiske terapi er et hjørnesten i hans moderne tilgang til postoperativ pleje.

Fasinddelt genopretningstidslinje

Genoptræning efter knæoperation følger en struktureret, fasinddelt tidslinje. De indledende seks uger er en beskyttelsesfase, der involverer delvis vægtbelastning på krykker og brug af en CPM-maskine derhjemme. Thromboseprofylaxe er også standard i denne periode. Efter disse seks uger begynder patienterne at belaste leddet normalt. Den næste fase omfatter medicinsk træningsterapi for at genoprette knæets fulde bevægelsesomfang, belastningsevne og sensorimotoriske funktion.

Tilbagevenden til sport

Tiden det tager at vende tilbage til sport afhænger fuldstændigt af typen og alvorligheden af knæskaden. Dr. Steinwachs giver klare tidslinjer: en atlet med en ligamentskade kræver typisk seks til otte måneders genoptræning. For bruskreparationsprocedurer er mindst seks måneder standard, før tilbagevenden til sportsaktivitet overvejes. Dr. Matthias Steinwachs, MD, konkluderer, at egenskaberne ved det genoprettede bruskområde og patientens individuelle situation skal fuldt ud integreres i det endelige tilbagevenden-til-aktivitet program.

Fuld transskription

Dr. Matthias Steinwachs, MD: Genoptræning er afgørende efter kirurgisk behandling af knæligamentskade og meniskusskade. Den er også vigtig efter bruskreparation og behandling.

Dr. Anton Titov, MD: Hvad er den moderne tilgang til genoptræning efter behandling af knæskade? Hvordan kombinerer du farmakologiske og fysioterapeutiske metoder til genoptræning efter knæskade?

Dr. Matthias Steinwachs, MD: Vi skal tilpasse behandlingskonceptet for hver patient. Det gælder både for knætraumakirurgi og for genoptræningsplanen.

Vi starter for det meste med mobilisering af patienten allerede første dag efter operationen. Jeg mener, at tidlig mobilisering efter operation er meget vigtig for metaboliske processer, helingsevne, ernæring og lignende.

Vi bruger også en såkaldt CPM-maskine til passiv mobilisering af leddet for at undgå adhæsioner og hjælpe brusken med ernæring. Bevægelse i et led er en meget vigtig faktor for bruskheling.

Du har brug for bevægelse i leddet. Uden det er den metaboliske aktivitet i brusken lav. Den metaboliske aktivitet i den reparerede brusk er også meget lav.

Vi råder også til nogle begrænsninger i bevægelsesomfanget efter genoptræningen. For eksempel, hvis du har et defect på knæskallen eller trochlea, skal du undgå at bøje knæet i nogen tid, mens vævet begynder at genoprette sig.

Normalt har jeg et seks ugers vindue for delvis vægtbelastning. Jeg anbefaler en begrænsning i bevægelsesomfanget i starten i to uger, typisk ved 30 grader.

Efter yderligere to ugers genoptræning øger vi bevægelsesomfanget til 60 grader, og så når vi op på 90 grader. I et 30 graders skridt går patienten aktivt fremad, men jeg tillader et passivt bevægelsesomfang, hvor en fysioterapeut kan gå 30 grader længere.

For eksempel starter patienter efter to ugers genoptræning ikke med 60 graders passivt bevægelsesomfang, men de når op på 90 graders ledbevægelse. På den måde kan du tillade mere bøjning og bedre funktion i et skadet led ved at skelne mellem aktiv og passiv bevægelse.

I det første skridt af genoptræningen starter vi med terapi for at stoppe inflammation. Vi bruger ledvævskøling og antiinflammatorisk medicin.

Men jeg bruger ofte plateletrig plasma (PRP) i det påvirkede område. Patient får en plateletrig plasma (PRP) injektion direkte i knæet.

Vi ser, at PRP-injektion balancerer inflammation på en meget god måde. Patientens ledsmerter aftager også under denne behandling med PRP-injektion.

Den igangsætter en biologisk proces for skadeheling. Derfor giver det mening.

Vi bruger også thromboseprofylaxe i de første seks uger under brug af krykker. Hver patient får en CPM-maskine hjemme på et lejesystem i seks uger.

Dette kaldes beskyttelsesfasen. Efter seks uger begynder patienten med fuld vægtbelastning på normal vis.

Derefter starter vi med medicinsk træningsterapi for at vende tilbage til knæets normale funktion. Vi arbejder for at forbedre bevægelsesomfang, belastning og sensorimotorisk funktion.

Tiden til tilbagevenden til fysisk aktivitet afhænger af typen af knæskade. Ved en ligamentskade ved vi, at det vil tage en atlet omkring seks til otte måneder, før de kan vende tilbage til sport.

For bruskreparationsbehandling er der ofte brug for mindst seks måneders genoptræning. Derefter kan en atlet vende tilbage til sportsaktivitet.

Hver type genoprettet bruskområde har sine egenskaber i forhold til den optimale genoptræningsplan. Du skal integrere hver patients individuelle situation i dit genoptræningsprogram.