Den førende ekspert i rygradskirurgi, Dr. Eric Woodard, MD, gennemgår årsager, symptomer og behandlingsmuligheder ved spondylolistese. Denne tilstand indebærer, at en ryghvirvel glider frem over den underliggende, hvilket oftest rammer L4- og L5-hvirvlerne. Symptomerne inkluderer invalidiserende smerter i ben og ryg, især en form for intermitterende claudicatio, der forværres ved gang. Dr. Woodard redegør for de tre hovedkriterier for at vurdere behovet for kirurgi. Han forklarer også, hvordan man skelner mellem spinal og vaskulær claudicatio. Ikke-kirurgiske behandlinger som fysioterapi anvendes altid først. En medicinsk second opinion anbefales stærkt for at bekræfte diagnosen og den optimale behandlingsplan.
More from Diagnostic Detectives Network
Forståelse og behandling af spondylolistese: Fra diagnose til kirurgi
Spring til afsnit
- Hvad er spondylolistese?
- Symptomer og intermitterende claudicatio
- Diagnosticering af spondylolistese
- Ikke-kirurgiske behandlingsmuligheder
- Kirurgisk behandling af spondylolistese
- Differentialdiagnose: Rygsøjle vs. karsygdomme
- Fuld transskription
Hvad er spondylolistese?
Spondylolistese er en rygsøjletilstand, hvor en ryghvirvel glider fremad over den underliggende. Ifølge den førende rygsøjlekirurg, dr. Eric Woodard, MD, forekommer denne fejljustering oftest ved L4- og L5-hvirvlerne i lænderegionen. Tilstanden er en væsentlig årsag til spinal stenose, en indsnævring af rygsøjlekanalen, der fører til nerveklemning. Degenerativ spondylolistese er særligt udbredt hos postmenopausale kvinder, sandsynligvis på grund af hormonelle effekter på leddenes sundhed, der kan medføre mekanisk svigt.
Symptomer og intermitterende claudicatio
De primære symptomer på spondylolistese er smerter i ben, hofter og ryg. Et klassisk tegn er neurogen intermitterende claudicatio. Dr. Eric Woodard, MD, beskriver dette som bensmerter, der forværres med hvert skridt under gang. Patienter er ofte nødt til at sidde ned og hvile i flere minutter for at genvinde styrke, før de igen kan gå en kort strækning, fx 100 til 200 meter. Disse smerter skyldes rygsøjlens position og mekanisk belastning af nervernes, ikke manglende blodgennemstrømning.
Diagnosticering af spondylolistese
Diagnosticering af spondylolistese kombinerer klinisk evaluering og avanceret billeddiagnostik. Dr. Anton Titov, MD, fremhæver vigtigheden af en grundig vurdering med en specialist. En MR-scanning af rygsøjlen er afgørende for at vurdere graden af hvirvelglidning og alvoren af eventuel spinal stenose. Dr. Eric Woodard, MD, understreger, at diagnosen ikke alene baseres på billeder. Smerternes karakter og patientens reaktion på visse positioner er afgørende for at skelne fra andre tilstande.
Ikke-kirurgiske behandlingsmuligheder
Indledende behandling af spondylolistese er næsten altid ikke-kirurgisk. Ifølge dr. Eric Woodard, MD, er fysioterapi med fokus på styrkelse af korsettets og bækkenets kernemuskler en hjørnesten i konservativ behandling. Dette inkluderer specifikke øvelser designet til at forbedre fleksibilitet og støtte rygsøjlen. Responset på denne indledende terapi er en af de tre afgørende faktorer for at vurdere, om en patient skal overveje kirurgi. Mange oplever betydelig lindring gennem dedikerede ikke-kirurgiske forløb.
Kirurgisk behandling af spondylolistese
Kirurgi overvejes, når konservative tiltag fejler, og symptomerne er alvorlige. Dr. Eric Woodard, MD, skitserer principperne: frigivelse af klemte nervere og stabilisering af hvirvlerne. Dette opnås typisk med en laminektomi for at dekomprimere nervernes, efterfulgt af en spinal fusion. Fusionen involverer ofte brug af pedikelskrue for at fastholde hvirvlerne og forhindre yderligere glidning, så et knogletransplantat kan fusionere dem. Moderne minimalt invasive (perkutane) teknikker anvender computervejledning til mindre indsnit og hurtigere genopretning, der typisk tager et par måneder.
Differentialdiagnose: Rygsøjle vs. karsygdomme
At skelne spondylolistese fra perifer arteriel sygdom er afgørende, da begge kan forårsage intermitterende claudicatio. Dr. Anton Titov, MD, rejser dette spørgsmål i diskussion med dr. Eric Woodard, MD. Dr. Woodard forklarer, at vaskulær claudicatio primært forårsager smerter i læg og fødder med få rygsmerter, og symptomer udløses af øget behov for blodgennemstrømning. Spinal claudicatio ved spondylolistese har derimod en stærk positionskomponent; patienter oplever ofte lindring ved at sidde frembøjet på en motionscykel eller læne sig på en indkøbsvogn, aktiviteter der stadig forårsager smerter hos personer med karsygdom.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov, MD: Årsager, symptomer og behandling af spondylolistese gennemgås af en førende rygsøjlekirurg fra Boston. Hvornår fremskrider spondylolistese til et omfang, der kræver kirurgi?
Dr. Anton Titov, MD: Hvordan adskilles symptomer på spondylolistese fra perifer arteriel sygdom i benene? Begge sygdomme kan forårsage intermitterende claudicatio.
Dr. Anton Titov, MD: Hvordan og hvornår behandles spondylolistese kirurgisk?
Dr. Anton Titov, MD: Hvilke kirurgiske variationer findes til spondylolistese?
Spondylolistese er en fremadgående forskydning af hvirvler. Den er ret almindelig, især i L5-hvirvellegemet i lænderegionen.
Dr. Anton Titov, MD: Hvilke symptomer oplever patienter med spondylolistese?
Dr. Anton Titov, MD: Hvad er de rette diagnostiske og behandlingsmæssige skridt for patienter med spondylolistese?
Dr. Eric Woodard, MD: Med rygsøjlens aldring er spondylolistese en af flere faktorer, der bidrager til spinal stenose. Spinal stenose er en indsnævring af rygsøjlekanalen, der fører til nerveklemning og symptomer.
Dr. Eric Woodard, MD: Spondylolistese er en særlig situation, hvor hvirvlerne fejljusterer. Der sker en fremadgående glidning af et hvirvellegeme over et andet. Hyppigst forekommer det ved lumbalhvirvel L4 over L5.
Dr. Eric Woodard, MD: Det er meget mere almindeligt hos postmenopausale kvinder. Dette skyldes sandsynligvis hormonelle effekter på leddenes sundhed mellem L4 og L5. Når leddene bliver arthritiske, opstår et mekanisk svigt.
Kropsvægten trækker overkroppen fremad på bækkenet. Det forekommer oftest ved L4- og L5-hvirvlerne.
Dr. Eric Woodard, MD: Stenosen er en indsnævring af rygsøjlekanalen, der forårsager nerveklemning. Det medfører bensmerter og hoftesmerter. Smerten optræder især i visse positioner, fx oprejst, eller ved aktiviteter som gang.
Klassisk kalder vi det claudicerende bensmerter eller intermitterende claudicatio. Med hvert skridt bliver benene tungere og mere smertefulde, indtil patienten er nødt til at sidde og hvile i nogle minutter.
Derefter genvinder patienten styrken og kan gå videre i yderligere 100–200 meter, før de igen må sidde ned. Dette syndrom er karakteristisk for spinal stenose.
Spondylolistese er en af de mere almindelige årsager til spinal stenose.
Dr. Eric Woodard, MD: Indikationer for kirurgi ved degenerativ spondylolistese afhænger af tre principper: For det første, hvor alvorlige er symptomerne? For det andet, hvordan er responset på indledende konservativ terapi som motion og fleksibilitet? For det tredje, hvor alvorlig er tilstanden på MR-scanningen?
Disse tre faktorer vurderes sammen med smerteprogression. Svaghed i benene er en stærk indikator for kirurgi.
Dr. Anton Titov, MD: Hvad er den typiske kirurgiske behandling for spondylolistese?
Dr. Eric Woodard, MD: Behandlingsprincippet er at frigive den spinale stenose og nerveklemningen. Der findes flere måder at gøre dette på.
I dag er der flere nye metoder til at frigive stenosen. Der er også metoder til at stabilisere eller repositionere de fremglidende hvirvler. Dette gøres typisk ved fjernelse af taget på rygsøjlekanalen.
Denne operation kaldes laminektomi. Laminektomi frigiver nervernes og stopper klemningen. Den kombineres ofte med en spinal fusion af de to hvirvler for at standse glidningen.
De sidste tre årtier har der været stor interesse for teknologi til at stabilisere og repositionere rygsøjlen ved spondylolistese. Pedikelskrue har været udviklet siden midten af 1980'erne.
Pedikelskrue anvendes nu almindeligt til at fastholde lumbalhvirvlerne L4 og L5. De forhindrer yderligere glidning og holder hvirvlerne i ro, så et knogletransplantat kan fusionere dem.
Nogle moderne teknikker er mindre invasive. Disse perkutane teknikker kræver kun små indsnit med computerassisteret placering af fx pedikelskrue.
Dr. Anton Titov, MD: Du nævnte intermitterende claudicatio som et symptom på spondylolistese. Det ses også ved perifer arteriel sygdom. På grund af overlappende demografi kan begge sygdomme forårsage smerter og svaghed i benene.
Dr. Anton Titov, MD: Hvordan skelner du mellem symptomer på spondylolistese og perifer arteriel sygdom i praksis? Patienter kan have flere årsager til benproblemer.
Dr. Eric Woodard, MD: Fremragende spørgsmål. Typisk har patienter med perifer arteriel sygdom dominerende symptomer i læg og fødder og få rygsmerter, i modsætning til lumbal spinal claudicatio.
Aktiviteter, der øger behovet for blodgennemstrømning, forårsager symptomer ved perifer arteriel sygdom. Ved lumbal spinal stenose er det derimod positionen af rygsøjlen og bækkenet, der initierer symptomerne på grund af mekanisk belastning.
En klassisk differentiator er, om symptomer udløses udelukkende ved gang, eller om de også optræder, når patienter sidder frembøjet på en motionscykel. Patienter med lumbal stenose og spondylolistese er komfortable på en motionscykel.
De vil ofte fortælle, at den frembøjede position, fx at læne sig på en indkøbsvogn eller motionscykel, ikke forårsager symptomer.
En person med vaskulær claudicatio vil derimod stadig have symptomer ved sådanne aktiviteter. Der er en mindre positionsafhængighed ved vaskulær claudicatio og ofte en større involvering af de distale dele, typisk læggen.