Dr. Pablo Gelber, en førende ekspert inden for sportsrelaterede knæskader, gennemgår kirurgiske og ikke-kirurgiske behandlingsmuligheder for både professionelle og amatøridrætsudøvere. Han beskriver detaljeret hyppige skadesmekanismer som ACL-rupturer og meniskusskader, og giver afgørende råd om forebyggelse. Dr. Gelber understreger vigtigheden af at opretholde en sund vægt, integrere styrketræning og undgå overdrevne løbeafstande for at bevare knæets langsigtede sundhed.
More from Diagnostic Detectives Network
Behandling og forebyggelse af knæskader hos atleter
Spring til afsnit
- Almindelige knæskader i sport
- Behandling af professionelle vs. amatør-atleter
- Kirurgiske løsninger: Meniskus og ACL
- Knorpelbehandling og genopretningstid
- Løberisici og ledpåvirkning
- Strategier til forebyggelse af knæskader
- Definition af sikker løbepraksis
Almindelige knæskader i sport
Sportsrelaterede knæskader omfatter en række lidelser med forskellige årsager. Ifølge specialist Dr. Pablo Gelber skal tilgangen til en knæskade vurderes omhyggeligt. De hyppigste problemer, der kræver opmærksomhed, er meniskusrupturer og skader på forreste korsbånd (ACL). Disse skader opstår ofte i sportsgrene, der involverer svingbevægelser, sænkninger eller direkte slag mod knæet.
Behandling af professionelle vs. amatør-atleter
Dr. Pablo Gelber understreger en afgørende forskel i behandlingen af knæskader mellem professionelle og amatør-atleter. For professionelle er målet primært at undgå kirurgi, når det er muligt, på grund af de økonomiske konsekvenser ved fravær fra konkurrencer. Konservative behandlinger og biologiske terapier som injektioner prioriteres. For amatører tilpasses behandlingen efter sportens betydning i patientens liv, med fokus på at genoprette funktionen uden nødvendigvis at anbefale skifte af aktivitet.
Kirurgiske løsninger: Meniskus og ACL
Når konservative metoder ikke slår til, bliver kirurgi nødvendig ved alvorlige knæskader. De to hyppigste indgreb er meniskusreparation og rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL). Dr. Pablo Gelber bekræfter, at disse operationer ofte er uundgåelige for atleter, der ønsker at vende tilbage til tidligere præstationsniveau. Beslutningen om kirurgi afhænger af skadens art, atletens alder og deres aktivitetsniveau.
Knorpelbehandling og genopretningstid
Knorpelskader udgør en særlig udfordring inden for sportsmedicin. Dr. Pablo Gelber forklarer, at behandlinger som knorpeltransplantation er tilgængelige, men medfører en lang genopretningstid på mindst ni måneder. Denne lange pause kan true en professionel atlets karriere, hvilket gør indgrebet til en sidste udvej. For amatører er tidslinjen mere overkommelig, hvilket åbner for flere avancerede biologiske og kirurgiske muligheder for at genoprette knæfunktionen.
Løberisici og ledpåvirkning
Selvom løb er godt for hjerte og kredsløb, medfører det en iboende risiko for overbelastningsskader i knæet. Ifølge Dr. Pablo Gelber "hamrer" den gentagne påvirkning fra løb mod knæleddene. Risikoen varierer afhængigt af faktorer som løberens vægt, alder, biomekanik og underlag. Denne belastning gør løbere modtagelige for tilstande som patellofemoral smertesyndrom og meniskusslid over tid.
Strategier til forebyggelse af knæskader
Forebyggelse af knæskader kræver en bred tilgang. Dr. Gelber fremhæver flere nøglestrategier for atleter. Opretholdelse af en sund vægt er afgørende for at mindske belastningen på leddene. Styrketræning bygger støttemuskulatur omkring knæet. En biomekanisk vurdering kan afsløre justeringsproblemer, der kan rettes med indlæg. Endelig er passende fodtøj og undgåelse af overtræning fundamentale for at bevare knæsundheden på lang sigt.
Definition af sikker løbepraksis
Dr. Pablo Gelber giver praktiske råd til sikker løbepraksis. Han anbefaler at løbe tre gange om ugen over distancer som 10 kilometer, hvis alle forebyggende forholdsregler er på plads. Han fraråder dog klart skadelig praksis som at løbe 20 kilometer dagligt eller hyppig deltagelse i maratonløb eller Ironman-konkurrencer, da dette fremskynder ledslid betydeligt. Nøglen er at være fornuftig og lytte til kroppen for at undgå alvorlige knæskader.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov: De er specialiseret i sportsrelaterede knæskader. Kunne De drøfte almindelige mekanismer for knæskader, som De ser i forskellige sportsgrene? Er der en måde at undgå knæskader på? Dette kunne være relevant for sportsudøvere, som måske ser dette interview.
Dr. Pablo Gelber: Vi udfører mange kirurgiske behandlinger på professionelle atleter. Vi er nødt til at opdele patienter med knæskader i to grupper: professionelle og amatører. Det er to forskellige verdener.
Hos professionelle forsøger vi at undgå kirurgi så meget som muligt. Vi lægger endnu større vægt på konservative behandlinger. Hver dag en atlet er væk fra banen, har økonomiske konsekvenser. Derfor forsøger vi at undgå kirurgi hos professionelle atleter.
De mest almindelige kirurgiske løsninger er meniskusreparation og ACL-rekonstruktion. Disse tilfælde skal selvfølgelig behandles kirurgisk. Men knorpelproblemer er anderledes.
Her følger vi den samme terapeutiske linje som tidligere nævnt. Vi forsøger at undgå aggressive kirurgiske indgreb. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor en professionel atlet alligevel skal opereres.
Vi tilbyder også knorpeltransplantation. Men vi forsøger at undgå det hos professionelle. Hos dem fokuserer vi mere på biologiske behandlinger. Vi udfører forskellige typer injektioner i knæet og knoglen.
Lad os så tale om amatører. De udgør størstedelen af befolkningen. Her er det anderledes. Behandlingen af en knæskade afhænger af, hvor vigtig sporten er for patienten.
Jeg forsøger at undgå at anbefale skifte af sport. Det er ikke derfor, patienten kommer til mig. Så vi forsøger at tilpasse terapien til den sport, de udøver.
De mest typiske problemer er igen meniskus- eller ACL-skader. I disse tilfælde er vi nogle gange nødt til at tilbyde knorpelbehandling.
Vi foretrækker ikke at behandle knorpel hos atleter, fordi genopretningstiden er lang. Den er aldrig kortere end ni måneder. Ni måneder væk fra sporten er en enorm mængde tid for en professionel atlet. Det kan true deres karriere.
Så det er anderledes. Hos amatører kan vi tage os mere tid til at genoprette knæfunktionen. Og vi kan foreslå alle tilgængelige behandlinger for knæet. Vi vil forsøge at genoprette knæet til dets tidligere funktionsniveau så meget som muligt.
Dr. Anton Titov: Vi har allerede nævnt løb og langdistanceløb. Der er stor variation i, hvor langt folk løber, hvor godt de tolererer det, og hvor længe de har gjort det. Så der er meget individuel variation.
Men hvad synes De om en sikker eller sund type løbeafstand og intensitet? Hvordan undgår man langvarige overbelastningsskader i knæet? Findes der en "sikker" løbeafstand? Eller er det individuelt?
Dr. Pablo Gelber: Det er et meget godt spørgsmål. Det er også svært at besvare, fordi variationen er enorm. Det er ikke det samme, hvis vi taler om en slank og ideelt set ung person – det er én ting.
Hvis vi taler om en overvægtig og inaktiv person, der løber hver uge, måske i bjergene, er det noget andet. Løb er, om man vil det eller ej, ikke sundt for underkroppens led. Det er en kendsgerning.
Jeg siger ikke, at løb slet ikke er sundt. Fra et kardiovaskulært og mentalt synspunkt er det fremragende. Men knæene påvirkes af konstant at blive hamret mod.
Knæene udsættes for gentagen belastning. Den bedste måde at forebygge eller mindske konsekvenserne er flere ting.
At være i form, ikke overvægtig. At træne ikke kun ved løb, men også med styrketræning for musklerne. Du bør få vurderet din kropsstilling. Måske har du brug for indlæg for at korrigere din løbestil.
Du skal have gode sko. Og vær fornuftig. Hvis du forsøger at løbe 20 kilometer om dagen, er det bestemt ikke godt for knæene. Selv under ideelle forhold vil det ikke være godt.
Så misbrug ikke antallet af kilometer. Vi er som en bil. Hvor længe varer en bil? Det er umuligt at svare på. Det afhænger af, om du kun kører i byen eller kører 200 kilometer dagligt over bjerge.
Det samme gælder for løb. Selvfølgelig kan du få din bil eftersyn regelmæssigt. Det hjælper.
Men det er stadig ikke det samme. Hvis du kører 200 kilometer dagligt, er der risiko selv i byen. Det samme med løb.
Når man løber, skal man være fornuftig. Selvfølgelig kan du løbe. Du kan løbe tre gange om ugen, 10 kilometer ad gangen. Hvis du opfylder alle de tidligere krav, tror jeg ikke, det vil skade dine knæ væsentligt.
Men hvis du overhovedet ikke opfylder sikkerhedskravene, og deltager i maraton hver tredje uge eller Ironman-løb, vil du snart opleve konsekvenser for knæsundheden.