Denne store befolkningsundersøgelse viste, at brug af kolesterolsænkende statinmedicin i mindst fem år var forbundet med en 47% lavere risiko for tyk- og endetarmskræft, efter at der var justeret for andre risikofaktorer. Undersøgelsen, som omfattede næsten 4.000 deltagere i Israel, fandt, at både simvastatin og pravastatin gav en tilsvarende beskyttende effekt, mens andre kolesterolmedikamenter ikke viste samme fordel. Selvom resultaterne er lovende, understreger forskerne, at der er behov for yderligere undersøgelser, før statiner kan anbefales specifikt til kræftforebyggelse.

Statiner og risiko for tyk- og endetarmskræft: Hvad patienter bør vide

Indholdsfortegnelse

• Introduktion: Forståelse af sammenhængen
• Sådan blev undersøgelsen gennemført
• Vigtige resultater: Statiner og nedsat kræftrisiko
• Betydning for patienter
• Begrænsninger og overvejelser
• Anbefalinger til patienter og næste skridt
• Kildeinformation

Introduktion: Forståelse af sammenhængen

Tyk- og endetarmskræft er den tredje hyppigst diagnosticerede kræftform i USA. Da denne forskning blev udført i 2005, forventedes der cirka 145.000 nye tilfælde og 56.300 dødsfald det år. Det medicinske fællesskab har længe søgt efter effektive forebyggelsesmetoder. Aspirin og andre antiinflammatoriske midler har vist potentiale, men bekymringer om bivirkninger har begrænset deres anvendelse til kræftforebyggelse.

Statiner er en gruppe lægemidler, der primært bruges til at sænke kolesterol ved at hæmme enzymet 3-hydroxy-3-methylglutaryl coenzym A-reduktase (HMG-CoA-reduktase). Ud over deres kolesterolsænkende effekt har forskere fundet, at statiner kan have yderligere fordele, herunder mulige antikræftegenskaber. Laboratoriestudier har vist, at statiner kan hæmme væksten af tyktarmskræftceller og endda fremkalde programmeret celledød (apoptose) i kræftcellinjer.

Tidligere kliniske forsøg, der testede statiners effekt mod hjertekarsygdomme, har lejlighedsvis rapporteret om kræftudfald, men resultaterne var modstridende. Nogle studier antydede en øget kræftrisiko, mens andre pegede på en mulig beskyttende effekt. Da disse forsøg ikke var designet til at undersøge kræft, manglede de statistisk styrke til at drage endelige konklusioner om statiners betydning for risikoen for tyk- og endetarmskræft.

Sådan blev undersøgelsen gennemført

Undersøgelsen blev udført som en del af Molecular Epidemiology of Colorectal Cancer-studiet, en omfattende befolkningsbaseret case-kontrolundersøgelse i det nordlige Israel. Den inkluderede patienter diagnosticeret med tyk- og endetarmskræft mellem 31. maj 1998 og 31. marts 2004 og sammenlignede dem med omhyggeligt matchede kontrolpersoner uden kræft.

Forskerne identificerede 3.181 potentielt kvalificerede patienter med tyk- og endetarmskræft i undersøgelsesperioden. Efter at have ekskluderet dem, der ikke kunne lokaliseres eller var afgået ved døden, blev 2.563 patienter kontaktet om deltagelse. I alt gennemførte 2.146 den fulde interviewproces, hvilket svarer til en responsrate på 67,5% af alle kvalificerede patienter. Kontrolgruppen bestod af 2.162 matchede deltagere, der udgjorde 52,1% af de inviterede kvalificerede kontroller.

Den endelige analyse omfattede 1.953 patienter med tyk- og endetarmskræft og 2.015 kontroller, der dannede 1.651 matchede par. Kontrollerne blev individuelt matchet til patienter baseret på fødselsår, køn, primær klinikplacering og etnisk baggrund (jødisk vs. ikke-jødisk). Alle deltagere havde tilsvarende sygeforsikringsdækning og adgang til sundhedsydelser gennem Israels obligatoriske sundhedssystem.

Forskerne gennemførte detaljerede personlige interviews for at indsamle omfattende oplysninger, herunder:

• Detaljeret medicinhistorie, især fokus på statinbrug i mindst fem år
• Brug af aspirin og andre ikke-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID'er)
• Personlig og familie medicinsk historie, herunder kræft
• Ernæringsvaner vurderet via validerede spørgeskemaer om madfrekvens
• Fysiske aktivitetsmønster målt med et valideret instrument
• Demografiske oplysninger og livsstilsfaktorer

For at sikre nøjagtighed verificerede forskerne selvrapporteret statinbrug mod receptoptegnelser fra Clalit Health Services-databasen for 286 deltagere, der rapporterede statinbrug og havde tilgængelige data. Denne validering bekræftede, at 96,5% af selvrapporteringerne var nøjagtige i forhold til receptoptegnelser, der viste mindst tre udskrevne recepter om året.

Vigtige resultater: Statiner og nedsat kræftrisiko

Undersøgelsen afslørede markante forskelle i statinbrug mellem kræftpatienter og kontroller. Kun 6,1% af kræftpatienterne (120 af 1.953) rapporterede statinbrug i fem år eller derover, sammenlignet med 11,6% af kontrollerne (234 af 2.015). Denne forskel svarede til en statistisk signifikant 50% lavere risiko for tyk- og endetarmskræft blandt statinbrugere.

Efter justering for flere faktorer, der kunne påvirke kræftrisikoen—herunder alder, køn, NSAID-brug, etnisk baggrund, fysisk aktivitet, forhøjet kolesterol, familiehistorie for tyk- og endetarmskræft og grøntsagsforbrug—forblev den beskyttende effekt tydelig. Den justerede analyse viste en 47% lavere risiko for tyk- og endetarmskræft (oddsratio 0,53; 95% konfidensinterval 0,38 til 0,74).

Forskerne undersøgte de to mest anvendte statiner i populationen:

• Simvastatin udgjorde 55,6% af statinbruget og viste en 51% lavere risiko (oddsratio 0,49)
• Pravastatin udgjorde 41,5% af bruget og viste en 56% lavere risiko (oddsratio 0,44)

Vigtigt nok viste andre kolesterolsænkende lægemidler ikke samme beskyttende effekt. Fibrinsyrederivater (såsom bezafibrat) viste ingen signifikant sammenhæng med nedsat risiko for tyk- og endetarmskræft (oddsratio 1,08; 95% konfidensinterval 0,59 til 2,01).

Den beskyttende effekt af statiner var konsistent på tværs af forskellige patientgrupper:

• Tilsvarende beskyttelse mod både tyktarmskræft og endetarmskræft
• Lige effektivt hos patienter med og uden familiehistorie for tyk- og endetarmskræft
• Konsistent beskyttelse hos patienter med forhøjet kolesterol eller iskæmisk hjertekarsygdom
• Signifikant beskyttelse også hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom

Forskerne undersøgte også, om statiner påvirkede kræftstadium ved diagnosen eller tumoregenskaber. De fandt, at statinbrugere lige så hyppigt blev diagnosticeret i tidlige stadier (I eller II) som i senere stadier (III eller IV) sammenlignet med ikke-brugere. Der var en ikke-signifikant tendens mod færre dårligt differencierede tumorer hos statinbrugere (6,4% vs 8,6% hos ikke-brugere).

Betydning for patienter

Denne forskning giver stærke indicier for, at langvarigt statinbrug kan reducere risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft markant. Den 47% lavere relative risiko efter justering for andre kendte risikofaktorer repræsenterer en betydelig potentiel beskyttelse. For patienter, der allerede tager statiner mod forhøjet kolesterol, antyder undersøgelsen, at der kan være en vigtig ekstra fordel ud over kardiovaskulær beskyttelse.

At den beskyttende effekt kun ses med statiner—og ikke med andre kolesterolsænkende midler—tyder på, at mekanismen involverer mere end blot kolesterolreduktion. Forskere mener, at statiner kan virke gennem flere mekanismer, herunder antiinflammatoriske effekter, hæmning af kræftcellevækst og fremme af kræftcelledød.

Det er særligt bemærkelsesværdigt, at den beskyttende effekt var konsistent på tværs af forskellige patientgrupper, herunder dem med familiehistorie for tyk- og endetarmskræft og dem med inflammatorisk tarmsygdom (begge kendte risikofaktorer). Dette antyder, at statiner kan være effektive også for højrisikopopulationer.

Undersøgelsen bekræftede, at selvrapporteret statinbrug var højt nøjagtigt (96,5% valideringsrate mod receptoptegnelser), hvilket styrker resultaternes troværdighed. Derudover viste analyse for deltagerbias ingen signifikante forskelle i statinbrug mellem dem, der deltog, og dem, der afslog, hvilket yderligere understøtter validiteten.

Begrænsninger og overvejelser

Selvom denne undersøgelse giver stærke beviser for en beskyttende sammenhæng mellem statinbrug og nedsat risiko for tyk- og endetarmskræft, er det vigtigt at forstå dens begrænsninger. Som en observationsundersøgelse snarere end et randomiseret kontrolleret forsøg kan den påvise sammenhænge, men ikke bevise årsagssammenhænge. Der kan være andre faktorer, der adskiller statinbrugere fra ikke-brugere, som kan bidrage til den observerede risikoreduktion.

Undersøgelsespopulationen var primært fra det nordlige Israel, hvilket kan begrænse overførbarheden til andre etniske eller geografiske populationer. De biologiske mekanismer bag statiners beskyttende effekt vil dog sandsynligvis være de samme på tværs af populationer.

Receptoptegnelser var kun tilgængelige fra 1998 og frem, så statinbrug før denne periode kunne ikke verificeres via apoteksdata. Den høje valideringsrate af selvrapporteret brug blandt dem med tilgængelige data antyder dog, at hukommelsen generelt var nøjagtig.

Forskerne justerede for mange kendte risikofaktorer for tyk- og endetarmskræft, men der er altid risiko for residual forvirring fra umålte faktorer. For eksempel kunne statinbrugere generelt være mere sundhedsbevidste eller have bedre adgang til sundhedsydelser, hvilket kunne bidrage til deres lavere kræftrisiko.

Endelig er den absolutte risikoreduktion fra statinbrug sandsynligvis beskeden for den generelle population. Risikoen for tyk- og endetarmskræft varierer betydeligt med alder, familiehistorie og andre faktorer, så den potentielle fordel vil være større for højrisikoindivider.

Anbefalinger til patienter og næste skridt

Baseret på denne forskning bør patienter overveje følgende:

1. Drøft resultater med din læge - Hvis du allerede tager statiner mod forhøjet kolesterol, er denne potentielle ekstra fordel værd at drøfte til din næste konsultation
2. Start ikke statiner udelukkende til kræftforebyggelse - Denne undersøgelse giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at anbefale statiner specifikt til kræftforebyggelse uden for deres godkendte anvendelser
3. Fortsæt med anbefalet kræftscreening - Uanset statinbrug, skal du fortsætte med at følge etableret retningslinjer for screening for tyk- og endetarmskræft baseret på din alder og risikofaktorer
4. Oprethold en sund livsstil - Statinbrug erstatter ikke en afbalanceret kost, regelmæssig motion, opretholdelse af normalvægt og undgåelse af rygning

Forskerne understreger, at selvom resultaterne er lovende, er der behov for yderligere forskning, før klinisk praksis ændres. De opfordrer specifikt til:

• Randomiserede kontrollerede forsøg designet til at teste statiners evne til at forebygge tyk- og endetarmskræft
• Forskning i de biologiske mekanismer bag statiners potentielle beskyttende effekt
• Undersøgelser af, om forskellige statiner eller doser giver varierende beskyttelse
• Undersøgelse af, om statiner kan have en gavnlig effekt mod andre kræfttyper

Patienter, der deltager i igangværende statinstudier, bør fortsætte deres deltagelse, da disse kan bidrage med yderligere viden om lægemidlenes mulige kræftforebyggende effekt.

Kildeinformation

Original artikel titel: Statins and the Risk of Colorectal Cancer

Forfattere: Jenny N. Poynter, M.P.H., Stephen B. Gruber, M.D., Ph.D., M.P.H., Peter D.R. Higgins, M.D., Ph.D., Ronit Almog, M.D., M.P.H., Joseph D. Bonner, M.S., Hedy S. Rennert, M.P.H., Marcelo Low, M.P.H., Joel K. Greenson, M.D., og Gad Rennert, M.D., Ph.D.

Publikation: New England Journal of Medicine, 26. maj 2005, Bind 352, Udgave 21, Sider 2184-2192

Bemærk: Denne patientvenlige artikel er baseret på fagfællebedømt forskning fra New England Journal of Medicine og bevarer alle væsentlige resultater, data og konklusioner fra den oprindelige undersøgelse.