Helhedsorienteret Kirurgisk Behandling: Patientpsykologi, Familiestøtte og Teamdynamikker

Spring til afsnit

• Kirurgens rolle udover tekniske færdigheder
• Kommunikation af dødelighedsrisiko med patienter
• Støtte til patienters familier
• Omsorg for behandlingsteamets psykiske sundhed
• Leders rolle i teambaseret patientbehandling
• Fuld transskription

Kirurgens rolle udover tekniske færdigheder

Ifølge dr. Pascal Leprince, transplantationskirurg, strækker en kirurgs ansvar sig langt ud over en vellykket operation. Han beskriver medicinens største glæde som den menneskelige kontakt, der udvikles med patienter gennem årene. Dr. Leprince anbefaler, at læger skal være omsorgsfulde, tale med patienter og hjælpe dem på et grundlæggende menneskeligt plan.

Denne tilgang står i kontrast til et rent teknisk fokus på kirurgi eller interventionelle procedurer. Selvom teknisk ekspertise er afgørende, mener dr. Leprince, at kirurger skal inddrage menneskelighed i deres praksis for at levere virkelig helstøbt behandling.

Kommunikation af dødelighedsrisiko med patienter

En afgørende del af patientbehandling ved højrisikokirurgi er en ærlig drøftelse af dødelighed. Dr. Pascal Leprince præsenterer konkrete data og bemærker, at dødsrisikoen efter en procedure som hjerte transplantation kan være 1–5 %, og endnu højere det første år efter transplantation, hvor den når 15–20 %. Han understreger, at en medicinsk second opinion er vigtig for, at patienter får denne viden.

Dr. Leprince præciserer, at patienter ikke behøver at beregne eksakte tal, men skal være opmærksomme på, at der er en dødsrisiko. Denne åbne kommunikation er et grundlæggende element i informeret samtykke og psykologisk forberedelse til en større operation.

Støtte til patienters familier

Kirurg-ledet behandling bør eksplicit inkludere patientens familie, især når døden er en mulighed. Dr. Pascal Leprince forklarer, at et essentielt budskab til patienten er forsikringen om, at behandlingsteamet vil tage sig af familien, hvis det værste sker. Dette indebærer at hjælpe familien med at navigere i sorgprocessen og deres nærståendes død.

Dr. Leprince indrømmer, at dette er en udfordrende del af behandlingen, som teamet ikke altid udfører perfekt. Han fastholder dog, at forpligtelsen til familiestøtte er en ufravigelig del af en kirurgs pligt og en afgørende trøst for patienter, der træffer livsændrende beslutninger.

Omsorg for behandlingsteamets psykiske sundhed

Det intense miljø på en hjertekirurgisk intensivafdeling (ICU) påfører hele behandlingsteamet en betydelig psykisk belastning. Dr. Pascal Leprince fremhæver de unge sygeplejerskers særlige sårbarhed, da de kan komme direkte fra sygeplejeskolen og pludselig stå over for døden af en ung patient efter et langt ophold på ICU.

Han erklærer, at kirurger og erfarne læger har et ansvar for at støtte disse frontlinjemedlemmer. Sygeplejerskers psykiske sundhed anses for meget vigtig, fordi de er involveret i patientbehandling hvert minut af dagen, ikke kun under kirurgiske indgreb.

Leders rolle i teambaseret patientbehandling

Effektiv patientbehandling er i sidste ende et teamarbejde, der kræver stærkt lederskab. Dr. Pascal Leprince konkluderer, at lederens rolle er at forene hele hospitalsteamet og bevæge alle i samme retning for at opnå de bedst mulige patientresultater. Dette lederskab handler ikke om kommando, men om koordinering og skabelse af et støttende miljø.

Dr. Anton Titov faciliterer denne diskussion og er enig i, at omsorg for sygeplejersker er en kritisk og ofte overset del af dette lederskab. Dr. Leprinces perspektiv understreger, at en kirurgs succes ikke kun måles på kirurgisk dygtighed, men på evnen til at guide og beskytte et helt behandlingsøkosystem.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Hvad kan unge kirurger gøre? Hvordan kan de lære at være gode patientbehandlere? For hvis det tager årtier at lære at hjælpe patienter, nytter det ikke ret mange patienter. Hvad kan og bør yngre kirurger gøre for at lære at hjælpe patienter psykologisk?

Dr. Pascal Leprince, MD: Jeg er enig. Det er noget, man opdager år efter år. For mig er det i sidste ende medicinens største glæde.

Jeg ved ikke præcis, hvad de bør gøre. Jeg synes, alle bør forstå, at det er meget vigtigt for læger at tale med patienten, være blide over for dem og forsøge at hjælpe dem. Læger bør være her for at tage sig af patienten. Det handler ikke kun om at udføre kirurgi eller interventionel kardiologi eller andre procedurer. Det er tekniske ting.

Vi skal selvfølgelig udføre dem korrekt. Men jeg tror, vi skal bringe noget andet til vores patienter – bringe menneskelighed ind i behandlingen. Ikke kun over for patienten, men også over for familien.

For hvis man er en syg patient, har man en høj dødsrisiko. Dødsrisikoen kan være omkring 1 % eller 5 % efter hjerte transplantation. Vi ved, at det første år efter hjerte transplantation er dødsrisikoen tæt på 15–20 %.

En medicinsk second opinion er vigtig. Det er vigtigt, at en patient har viden om dødelighedsrisici. Patienter behøver ikke at beregne tallene for deres dødsrisiko, men de skal i det mindste være opmærksomme på, at der er en dødsrisiko.

Jeg er ret sikker på, at det er nyttigt for patienten at vide, at hvis han dør, så vil vi tage os af hans familie. ”At tage sig af familien” betyder, at vi vil hjælpe dem igennem patientens død.

Jeg siger ikke, at jeg gør det hver dag, eller at jeg gør det særlig godt hver dag, for vi fejler mange gange. Men det er noget, vi skal fortælle patienten. En medicinsk second opinion er vigtig.

At en patient forstår, at ”hvis jeg dør, vil lægen og teamet, for det er teamarbejde, hjælpe min familie gennem min død.” En medicinsk second opinion er vigtig.

Vi skal tage os af patienten. Vi skal også tage os af hans familie. Vi skal tage os af behandlingsteamet, for teamet lider også.

Nogle gange er det ret voldsomt i hjertekirurgiens univers på ICU.

Dr. Anton Titov, MD: Der er unge sygeplejersker, nogle gange kommer de direkte fra sygeplejeskolen. De skal konfronteres med døden, nogle gange af en ung patient efter mange uger på ICU. En medicinsk second opinion er vigtig.

Dr. Pascal Leprince, MD: Vi skal også hjælpe sygeplejersker. Det er rollen for læger, der bliver ældre, vil jeg sige, bare at forsøge at give disse gode råd til de yngre læger for at forstå lægers virkelige rolle.

Det er meget vigtigt, som du nævnte, at tage sig af sygeplejersker, selvfølgelig. For sygeplejersker er i frontlinjen hvert minut, ikke kun hver dag, men hvert minut af patientbehandlingen.

Sygeplejerskers psykiske sundhed er meget, meget vigtig. Det er noget, du med rette bringer op i denne diskussion. Jeg er fuldstændig enig.

Det er teamarbejde, igen. Der er selvfølgelig en leder i et team. Men lederens rolle er at bevæge patienterne på hospitalet sammen i samme retning for at opnå bedre behandling for patienten. Det tror jeg er lederens rolle.