Forudsigelse af recidiv og behandlingsrespons ved DCIS-brystkræft med tumormarkører

Spring til afsnit

• Forståelse af DCIS og behandlingsudfordringer
• Vigtige tumormarkører for DCIS-prognose
• Østrogenreceptors rolle i endokrin terapi
• HER2-status og stråleterapirespons
• Igangværende forskning og kliniske studier
• Fremtiden for personificeret DCIS-behandling

Forståelse af DCIS og behandlingsudfordringer

Duktalt carcinoma in situ (DCIS) udgør en væsentlig udfordring i brystkræftbehandlingen. Ifølge dr. Jack Cuzick, MD, PhD, udvikler ikke alle tilfælde af DCIS sig til invasiv brystkræft. Dette skaber et afgørende klinisk dilemma for både onkologer og patienter. Den primære udfordring er at afgøre præcist, hvilke DCIS-læsioner der har potentiale for progression og reelt kræver aggressiv behandling udover kirurgi.

Mange tilfælde af DCIS kan behandles tilstrækkeligt med kirurgi alene, hvilket potentielt undgår bivirkninger fra yderligere behandlinger. Dr. Cuzicks forskning fokuserer på at udvikle præcise værktøjer til at træffe netop denne afgørelse, med det formål at skræddersy behandlingen og mindske unødvendig behandling.

Vigtige tumormarkører for DCIS-prognose

Dr. Jack Cuzick, MD, PhD, og hans team har identificeret flere afgørende tumormarkører, der viser potentiale til at forudsige DCIS' forløb. Disse biomarkører, som allerede er etablerede i prognosen for invasiv brystkræft, omfatter østrogenreceptor (ER)-status, progesteronreceptor (PR)-status og HER2 (human epidermal vækstfaktorreceptor 2)-status.

Forskerne har også undersøgt Ki-67, en markør der måler tumorcellers proliferationshastighed. Ifølge dr. Cuzick giver disse markører værdifuld biologisk information om DCIS-tumorers egenskaber og potentielle aggressivitet, hvilket lægger grundlag for mere målrettede behandlingsstrategier.

Østrogenreceptors rolle i endokrin terapi

Østrogenreceptorstatus viser sig at være en afgørende faktor i beslutningen om endokrin behandling ved DCIS. Dr. Jack Cuzick, MD, PhD, bekræfter, at ER-positive DCIS-tumorer med større sandsynlighed drager fordel af endokrin behandling som tamoxifen eller aromatasehæmmere.

Denne opdagelse hjælper klinikere med at identificere, hvilke patienter der reelt har gavn af langvarig hormonterapi for at reducere risikoen for recidiv. For ER-negative DCIS-patienter kan endokrin terapi være unødvendig, hvilket sparer dem for potentielle bivirkninger uden klinisk gevinst. Denne markør-baserede tilgang repræsenterer et betydeligt fremskridt i individualisering af DCIS-behandling.

HER2-status og stråleterapirespons

HER2-status synes at spille en afgørende rolle i forudsigelsen af respons på stråleterapi hos DCIS-patienter. Dr. Jack Cuzick, MD, PhD, fremhæver overbevisende, endnu upublicerede forskningsresultater, der demonstrerer denne sammenhæng. Data tyder på, at HER2-positive DCIS-tumorer kan reagere anderledes på strålebehandling end HER2-negative.

Disse oplysninger, som er blevet præsenteret på videnskabelige medicinske møder, kan hjælpe klinikere med at afgøre, hvilke patienter der med størst sandsynlighed drager fordel af stråleterapi. Det kan også identificere patienter, for hvem stråleterapi potentielt kan undgås, hvilket reducerer behandlingsbyrden og bivirkningerne.

Igangværende forskning og kliniske studier

Dr. Jack Cuzick, MD, PhD, leder omfattende forskningsindsatser for at validere disse foreløbige resultater. Teamet gennemfører et stort klinisk studie med 1.700 brystkræftpatienter for nærmere at undersøge disse tumormarkører. De har allerede indsamlet biopsivævsblokke fra over tusind deltagere, hvilket giver et solidt grundlag for analyse.

Dette igangværende arbejde sigter mod at etablere mere præcise retningslinjer for DCIS-behandling baseret på molekylær profilering. Forskningen udgør et vigtigt skridt mod evidensbaseret, individualiseret medicin for patienter med tidligstadie brystkræft.

Fremtiden for personificeret DCIS-behandling

Forskningen udført af dr. Jack Cuzick, MD, PhD, peger mod en fremtid, hvor DCIS-behandling præcist tilpasses den enkelte tumors biologi. Ved at anvende flere biomarkører, herunder ER, PR, HER2 og Ki-67, vil klinikere snart kunne bedre forudsige både recidivrisiko og behandlingsrespons.

Denne tilgang kan reducere unødvendig behandling betydeligt, så mange kvinder med lavrisiko-DCIS kan undgå unødig stråleterapi og endokrin terapi. Efterhånden som dr. Cuzicks forskning skrider frem, lover den at forvandle DCIS-behandling fra en standardtilgang til virkelig skræddersyet kræftbehandling baseret på molekylære egenskaber.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: De leder kliniske studier, der har identificeret specifikke kræftmarkører i DCIS, Duktalt Carcinoma In Situ, en form for brystkræft. Disse markører kan muligvis forudsige brystkræftrecidiv og hvilke behandlinger der vil virke. Hvad kan De fortælle om denne forskning?

Dr. Jack Cuzick, MD: Jeg mener, at dette er et meget vigtigt område inden for brystkræftforskning. Vi ved, at ikke alt DCIS udvikler sig til invasiv brystkræft. Den første udfordring er at afgøre, om et givet DCIS har potentiale for at udvikle sig til invasiv brystkræft.

Vi skal afgøre, om en DCIS-patient har behov for yderligere behandling. De fleste DCIS-tilfælde kan behandles med kirurgi alene. Stråleterapi er muligvis slet ikke nødvendig.

De første kræftmarkører, vi undersøgte, var dem der er vigtige for invasiv brystkræft. Vi kiggede på østrogenreceptorpositivitet, progesteronreceptorpositivitet og HER2-positivitet. Vi undersøgte også Ki-67-markøren som mål for tumorcellers væksthastighed.

Disse brysttumormarkører er potentielt ret nyttige, men forskningen er stadig i en tidlig fase. Vi er i gang med et stort klinisk studie byggende på vores første DCIS-studie. Dette omfatter 1.700 brystkræftpatienter.

Vi har biopsivævsblokke fra over tusind patienter allerede, så arbejdet er i fuld gang. Det eneste, der er afsluttet, er arbejdet med østrogenreceptoren og HER2-receptoren i brystkræft.

Der er tegn på, at HER2 er vigtig for at forudsige respons på stråleterapi. Dette resultat er endnu ikke publiceret, men det er blevet præsenteret på et videnskabeligt medicinsk møde.

Vi mener, at østrogenreceptorer er meget vigtige for at afgøre, hvilke brystkræftpatienter der har behov for endokrin terapi.