Forståelse af blodtryksmål: En patients guide til behandling af forhøjet blodtryk

Indholdsfortegnelse

• Introduktion: Hvorfor behandling af forhøjet blodtryk er vigtig
• Den kritiske betydning af, hvordan blodtryk måles
• Hvorfor din personlige risikoprofil betyder noget
• Blodtryksmål for patienter med højere risiko
• Detaljerede resultater fra SPRINT-studiet
• Hvad dette betyder for din behandling
• Forståelse af forskningens begrænsninger
• Handlingsorienterede anbefalinger til patienter
• Kildeinformation

Introduktion: Hvorfor behandling af forhøjet blodtryk er vigtig

Forhøjet blodtryk (hypertension) rammer millioner af mennesker verden over og er en af de hyppigste årsager til, at voksne opsøger lægen og får receptpligtig medicin. Denne artikel gør kompleks forskning tilgængelig med klar information om, hvilke blodtryksmål du bør sigte efter baseret på din individuelle sundhedsprofil.

Behandlingstilgangen afhænger af to afgørende faktorer: hvordan dit blodtryk måles og din personlige risiko for fremtidige hjerte-kar-hændelser. Forskning viser, at mere intensiv blodtrykskontrol giver større fordele for personer med højere risiko for hjerteanfald, slagtilfælde og andre hjerte-kar-problemer.

Den kritiske betydning af, hvordan blodtryk måles

Blodtryksmål varierer betydeligt afhængigt af målemetoden. De fleste læger bruger "rutinemæssige" målinger foretaget hurtigt ved konsultationer, men forskning viser, at disse er mindre præcise end standardiserede metoder.

Fire foretrukne "ikke-rutinemæssige" metoder giver mere pålidelige aflæsninger:

• Standardiseret klinikmåling: Korrekt teknik med rigtig patientforberedelse
• Automatiseret oscillometrisk monitorering (AOBPM): Specialudstyr, der gennemsnitter flere aflæsninger
• Hjemmeblodtryksmåling: Patientselvmåling med verificerede apparater
• Ambulatorisk blodtryksmonitorering (ABPM): 24-timers monitorering med et bærbart apparat

Disse metoder viser typisk blodtryksaflæsninger 5-15 mmHg lavere end rutinemålinger, fordi de undgår "kittel-effekten" (nervøsitet i medicinske omgivelser) og følger korrekte protokoller. Denne forskel er afgørende, fordi behandlingsmål skal svare til den anvendte målemetode.

Hvorfor din personlige risikoprofil betyder noget

Din hjerte-kar-risikoprofil påvirker dramatisk, hvor aggressivt læger bør behandle din hypertension. Patienter med højere risiko drager større fordel af intensiv blodtrykskontrol, selvom den relative risikoreduktion er ens på tværs af risikogrupper.

Overvej dette eksempel: To 50-årige kvinder med samme systoliske tryk på 135 mmHg, men forskellige risikoprofiler. Den lavrisikopatient (3% 10-års risiko) ville kræve behandling af 167 personer over 10 år for at forebygge én hjerte-kar-hændelse. Den højrisikopatient (20% 10-års risiko) ville kun kræve behandling af 25 personer for at forebygge én hændelse.

En analyse fra 2014 af 11 forsøg bekræftede dette mønster. Patienter med den højeste hjerte-kar-risiko (over 21% femårsrisiko) viste en 3,8% absolut risikoreduktion (behov for at behandle 26 patienter i 5 år), mens lavest-risiko-patienter (ca. 6% femårsrisiko) kun viste 1,4% absolut risikoreduktion (behov for at behandle 71 patienter i 5 år).

Blodtryksmål for patienter med højere risiko

Hvis du har nogen af disse højere-risiko-tilstande, anbefales mere aggressive blodtryksmål:

• Etableret aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom (tidligere hjertesygdom, slagtilfælde, TIA eller perifer arteriel sygdom)
• Hjertesvigt
• Diabetes mellitus
• Kronisk nyresygdom (CKD)
• Alder over 65 år
• Flere hjerte-kar-risikofaktorer med ≥10% 10-års risiko

For disse patienter anbefales følgende mål:

• 120-125/<80 mmHg ved brug af ikke-rutinemæssige målemetoder
• 125-130/<80 mmHg ved brug af rutinemæssige klinikmålinger

Disse intensive mål er særligt vigtige, fordi de forebygger flere hjerte-kar-hændelser i højrisikopopulationer og er omkostningseffektive på trods af at kræve mere medicin og monitorering.

Detaljerede resultater fra SPRINT-studiet

Systolic Blood Pressure Intervention Trial (SPRINT) giver det stærkeste bevis for intensiv blodtrykskontrol. Dette store studie involverede 9.361 patienter i alderen 50+ med systolisk tryk på 130-180 mmHg og yderligere risikofaktorer.

Deltagerne havde en gennemsnitsalder på 68 år, gennemsnitlig BMI på 30 og gennemsnitlig 10-års hjerte-kar-risiko på 20%. Omkring 22% havde klinisk eller subklinisk hjerte-kar-sygdom ved studiestart. Forsøget udelukkede personer med diabetes, symptomatisk hjertesvigt, slagtilfælde i anamnesen, signifikant proteinuri eller plejehjemsbeboere.

Patienter blev tilfældigt tildelt:

• Standardbehandling: Mål systolisk tryk <140 mmHg
• Intensiv behandling: Mål systolisk tryk <120 mmHg

Begge grupper sigtede efter diastolisk tryk <90 mmHg. Blodtrykket blev målt ved hjælp af automatiseret oscillometrisk monitorering (AOBPM). Den intensive gruppe brugte gennemsnitligt 2,8 medicinpræparater sammenlignet med 1,8 i standardgruppen.

Efter median opfølgning på 3,33 år blev forsøget stoppet tidligt, fordi fordelene var så tydelige:

• 25% reduktion i primært endpoint (myokardieinfarkt, akut koronart syndrom, slagtilfælde, hjertesvigt eller hjerte-kar-død): 5,6% vs 7,6%
• 36% reduktion i hjertesvigt: 1,4% vs 2,2%
• 27% reduktion i myokardieinfarkt: 2,2% vs 3,0%
• 40% reduktion i hjerte-kar-død: 0,9% vs 1,5%
• 24% reduktion i total dødelighed: 3,5% vs 4,6%

Imidlertid øgede intensiv behandling nogle risici:

• 65% stigning i akut nyreskade: 3,8% vs 2,3% (hovedsageligt milde tilfælde)
• 270% stigning i ny kronisk nyresygdom: 3,7% vs 1,0%
• 52% stigning i synkope (besvimelse): 3,2% vs 2,1%
• 82% stigning i hyponatremi (lav natrium): 4,0% vs 2,2%

Vigtigt er, at intensiv behandling reducerede mild kognitiv svækkelse med 19% (6,1% vs 7,5% over 5,1 år) og reducerede akkumulering af cerebrale hvide substans læsioner uden at påvirke demensrater, fysisk/mental sundhedskvalitet, depressionssymptomer eller tilfredshed med behandling.

Hvad dette betyder for din behandling

Disse resultater tyder på, at for ældre hypertensive voksne med høj hjerte-kar-risiko kan sigte efter systolisk tryk under 120 mmHg (når målt med korrekt teknik) signifikant reducere dødelighed og forebygge hjerte-kar-hændelser. Fordelene opvejer generelt risiciene for passende patienter.

Behandlingen skal dog individualiseres. Potentielle bivirkninger betyder, at du og din læge omhyggeligt bør overveje, om intensiv blodtrykssænkning er rigtig for din specifikke situation. Regelmæssig monitorering er afgørende for at opdage eventuelle bivirkninger tidligt.

Forståelse af forskningens begrænsninger

Selvom SPRINT giver stærke beviser, kan flere faktorer påvirke, hvor anvendelige resultaterne er for individuelle patienter:

De fleste deltagere havde kontrolleret hypertension ved baseline og var generelt sundere end typiske patienter med hypertension. Dette betyder, at bivirkningsraterne rapporteret i studiet muligvis er lavere end hvad der forekommer i praksis, hvor patienter ofte har mere komplekse sundhedsproblemer.

Blodtryksmålemetoden brugt i SPRINT (AOBPM) adskiller sig fra rutinemæssige klinikmålinger. Da AOBPM typisk giver aflæsninger 5-15 mmHg lavere end rutinemålinger, kan det intensive mål på <120 mmHg med AOBPM svare til ca. <135 mmHg med rutinemåling.

Patienter i den intensive behandlingsgruppe krævede mere medicin (gennemsnitligt næsten 3 lægemidler, med omkring en fjerdedel, der havde brug for 4 eller flere), hvilket kunne øge bivirkninger og lægemiddelinteraktioner i klinisk praksis ud over hvad der blev set i det kontrollerede forsøgsmiljø.

Handlingsorienterede anbefalinger til patienter

Baseret på denne omfattende forskning er her, hvad du bør drøfte med din sundhedsudbyder:

1. Anmod om korrekt blodtryksmåling ved brug af standardiserede teknikker frem for hurtige rutinemålinger
2. Forstå din personlige hjerte-kar-risiko ved at beregne din 10-års risikoscore med din læge
3. Drøft intensive mål (120-125/<80 med korrekt måling) hvis du har højrisikotilstande
4. Overvåg for potentielle bivirkninger inklusive nyrefunktion, elektrolytubalance og svimmelhed
5. Overvej medicintilpasninger - de fleste patienter, der har brug for intensiv kontrol, kræver 2-4 antihypertensive lægemidler
6. Oprethold regelmæssig opfølgning for at afveje fordele og risici ved intensiv blodtrykskontrol

Husk, at fælles beslutningstagning mellem dig og din læge er afgørende. Den bedste tilgang tager højde for din individuelle risikoprofil, præferencer og tolerance over for medicinbivirkninger.

Kildeinformation

Original artikel titel: Goal blood pressure in adults with hypertension
Forfattere: Johannes FE Mann, MD, Karl F Hilgers, MD
Sektionsredaktører: George L Bakris, MD, William B White, MD, Scott E Kasner, MD, David M Nathan, MD
Stedfortrædende redaktører: John P Forman, MD, MSc, Karen Law, MD
Litteraturgennemgang opdateret til: April 2023
Emne sidst opdateret: 8. februar 2023
Kilde: UpToDate klinisk referenceværktøj

Denne patientvenlige artikel er baseret på peer-reviewed forskning og kliniske retningslinjer fra UpToDate, en evidensbaseret klinisk ressource brugt af sundhedsprofessionelle verden over.