Forståelse af injektionsreaktioner ved multipel sclerose-behandling: Ofatumumab vs Ocrelizumab

Indholdsfortegnelse

• Introduktion: MS-behandlinger og injektionsreaktioner
• Sådan blev undersøgelsen gennemført
• Detaljerede resultater: Hvad data viste
• Specifikke reaktionsmønstre for hvert lægemiddel
• Når reaktioner typisk opstår
• Hvad dette betyder for MS-patienter
• Undersøgelsens begrænsninger
• Praktiske råd til patienter
• Kildeinformation

Introduktion: MS-behandlinger og injektionsreaktioner

Behandlingen af multipel sclerose (MS) har gennemgået betydelig udvikling med fremkomsten af sygdomsmodificerende terapier, der målretter immunsystemet. Blandt de mest effektive er anti-CD20 monoklonale antistoffer, som virker ved at reducere specifikke immunceller (B-celler og T-celler), der bidrager til MS-progression. Denne kategori omfatter flere lægemidler, men denne undersøgelse fokuserer på to særligt vigtige: ocrelizumab (gives intravenøst) og ofatumumab (gives subkutant).

Den afgørende forskel mellem disse behandlinger ligger i administrationsmåden. Ocrelizumab kræver intravenøs infusion i en klinisk setting med premedicinering for at forebygge reaktioner, mens ofatumumab selvadministreres subkutant uden anbefalet premedicinering. Forståelse af de forskellige reaktionsprofiler mellem disse administrationsmetoder er afgørende for patienter og sundhedspersonale ved behandlingsvalg.

Injektionsrelaterede reaktioner (IRR'er) er almindelige bivirkninger ved disse lægemidler og kan variere fra milde symptomer som feber og hovedpine til mere alvorlige allergiske reaktioner. Denne undersøgelse er den første omfattende sammenligning af disse reaktioner mellem ofatumumab og ocrelizumab baseret på realtidsdata fra det europæiske spontane rapporteringssystem.

Sådan blev undersøgelsen gennemført

Forskere analyserede data fra EudraVigilance, det europæiske spontane rapporteringssystem for lægemiddelbivirkninger, fra 2021 til 3. november 2023. De identificerede alle individuelle sikkerhedsrapporter (ICSR'er) vedrørende enten ofatumumab eller ocrelizumab, der beskrev injektionsrelaterede reaktioner.

Holdet søgte efter specifikke reaktionstyper ved hjælp af standardiseret medicinsk terminologi (MedDRA Preferred Terms), herunder:

• Infusionsrelateret overfølsomhedsreaktion
• Infusionsrelateret reaktion
• Injektionsrelateret reaktion
• Umiddelbar post-injektionsreaktion
• Anafylaktisk reaktion og anafylaktisk shock
• Anafylaktoid reaktion og anafylaktoid shock
• Influenzalignende sygdom
• Pyreksi (feber)

For hver caserapport indsamlede forskerne detaljerede oplysninger, herunder patientens alder, køn, reaktionstype, alvorlighed, udfald, brug af premedicinering og tidspunktet for reaktionen i forhold til behandlingen. De analyserede i alt 860 caserapporter, med 441 vedrørende ofatumumab og 419 vedrørende ocrelizumab som det mistænkte lægemiddel.

Detaljerede resultater: Hvad data viste

Analysen afslørede flere vigtige mønstre i, hvordan reaktionerne præsenterer sig forskelligt mellem de to lægemidler. Flertallet af patienter, der oplevede reaktioner, var kvinder (67,6% for ofatumumab, 69,0% for ocrelizumab), hvilket stemmer overens med den højere forekomst af MS hos kvinder.

Aldersfordelingen viste bemærkelsesværdige forskelle mellem behandlingerne. For ocrelizumab opstod 72,6% af reaktionerne hos patienter i alderen 18-64 år, mens aldersgruppen ikke var specificeret i 55,1% af rapporterne for ofatumumab. Denne forskel i datakomplethed er vigtig at have i mente ved fortolkning af resultaterne.

De fleste rapporter kom fra sundhedsfaglige personer (76,6% for ofatumumab, 76,4% for ocrelizumab), hvilket indikerer, at reaktionerne typisk blev identificeret og dokumenteret af medicinske eksperter. I de fleste tilfælde var anti-CD20-lægemidlet det eneste mistænkte lægemiddel, hvilket reducerer sandsynligheden for, at andre lægemidler forårsagede reaktionerne.

Specifikke reaktionsmønstre for hvert lægemiddel

Undersøgelsen fandt tydelige mønstre i de typer af reaktioner, der blev rapporteret for hvert lægemiddel. For ofatumumab var den hyppigst rapporterede reaktion pyreksi (feber), som forekom i 304 ud af 441 tilfælde (68,9%). Influenzalignende sygdom var den næsthyppigste reaktion med 26,5% (117 tilfælde).

For ocrelizumab var mønsteret anderledes. Den hyppigste reaktion var "infusionsrelateret reaktion", rapporteret i 225 af 419 tilfælde (53,7%). Pyreksi var stadig almindelig, men mindre hyppig end med ofatumumab (32,5%, 136 tilfælde). Anafylaktiske reaktioner blev hyppigere rapporteret med ocrelizumab (6,9%, 29 tilfælde) sammenlignet med ofatumumab (1,1%, 5 tilfælde).

Forskerne undersøgte også brugen af premedicinering og fandt den rapporteret i 148 tilfælde i alt. Premedicinering var langt mere almindelig med ocrelizumab (131 tilfælde) end med ofatumumab (17 tilfælde), hvilket afspejler de forskellige behandlingsprotokoller for disse lægemidler.

Når reaktioner typisk opstår

Tidspunktet for reaktioner gav vigtig information for patienter og klinikere. Forskere kunne beregne tiden til hændelse (hvor lang tid efter behandlingen reaktionen opstod) for 89 tilfælde, hvor tilstrækkelige data var tilgængelige.

Resultaterne viste, at reaktioner typisk opstod kort efter behandlingsadministration. Ud af de 89 tilfælde med beregnelig timing oplevede 74 (83,1%) reaktioner på samme dag som lægemiddeladministration. Dette understreger vigtigheden af overvågning for reaktioner umiddelbart efter behandling.

Den gennemsnitlige tid til reaktion var ens mellem lægemidlerne: 56,4 dage for ofatumumab og 58 dage for ocrelizumab. De betydelige standardafvigelser (242,5 dage for ofatumumab, 124,9 dage for ocrelizumab) indikerer dog stor variation i, hvornår reaktioner kan opstå, hvor nogle sker meget senere efter behandling.

Hvad dette betyder for MS-patienter

Denne forskning giver værdifuld realtidsevidence om, hvad MS-patienter kan forvente vedrørende injektionsrelaterede reaktioner med disse to behandlingsmuligheder. Resultaterne bekræfter, at mens begge lægemidler kan forårsage reaktioner, er mønstrene signifikant forskellige.

Ofatumumab synes mere associeret med systemiske symptomer som feber og influenzalignende sygdom, som generelt er håndterbare. Ocrelizumab viser en højere association med infusionsreaktioner og anafylaktiske responser, hvilket kan forklare, hvorfor premedicinering er standardprotokol for denne behandling, men ikke anbefales for ofatumumab.

De sammenlignelige overordnede rapporteringsrater (441 vs. 419 tilfælde) tyder på, at ingen af lægemidlerne klart er overlegne med hensyn til reaktionshyppighed, men de forskellige reaktionsprofiler kan påvirke behandlingsvalg baseret på individuelle patientfaktorer og præferencer. Den subkutane administration af ofatumumab tilbyder bekvemmelighed, men patienter bør være opmærksomme på sandsynligheden for feberreaktioner, især med indledende doser.

Undersøgelsens begrænsninger

Mens denne undersøgelse giver værdifulde indsigter, bør flere begrænsninger overvejes. Spontane rapporteringssystemer lider iboende af underrapportering, hvilket betyder, at det faktiske antal reaktioner sandsynligvis er højere end hvad der fremgår af databasen.

Den betydelige manglende data for aldersoplysninger (især for ofatumumab, hvor 55,1% af tilfældene manglede aldersspecifikation) begrænser vores evne til at drage faste konklusioner om aldersrelaterede mønstre. Derudover var timingdata kun tilgængelige for en lille delmængde af tilfælde (89 ud af 860), hvilket begrænser sikkerheden af konklusioner om, hvornår reaktioner typisk opstår.

Forskerne bemærkede også, at nogle caserapporter muligvis ikke var korrekt udfyldt, især vedrørende brug af premedicinering. Dette kunne påvirke nøjagtigheden af sammenligninger mellem de to lægemidler vedrørende premedicineringspraksis.

Praktiske råd til patienter

Baseret på disse fund bør MS-patienter, der overvejer eller i øjeblikket bruger disse behandlinger:

1. Forstå de forskellige reaktionsmønstre - Ofatumumab-brugere bør forvente mulig feber og influenzalignende symptomer, især med indledende doser, mens ocrelizumab-brugere bør være årvågne over for infusionsreaktioner
2. Overvåg nøje efter behandling - Da 83% af reaktionerne opstod på samme dag som administration, vær særlig opmærksom på, hvordan du føler dig umiddelbart efter behandling
3. Følg premedicineringsprotokoller - Hvis ordineret ocrelizumab, sørg for at modtage den anbefalede premedicinering; for ofatumumab, følg din læges vejledning, selvom premedicinering ikke rutinemæssigt anbefales
4. Rapporter alle reaktioner - Uanset alvorlighed, rapporter alle uventede symptomer til dit sundhedsteam for at bidrage til bedre forståelse af disse behandlinger
5. Drøft muligheder med din neurolog - Brug denne information til at have informerede samtaler om, hvilken behandlingstilgang der bedst passer til din livsstil og tolerance for forskellige typer af potentielle reaktioner

Husk, at mens injektionsreaktioner kan være ubehagelige, har begge lægemidler vist signifikante fordele i behandlingen af multipel sclerose. Den håndterbare karakter af de fleste reaktioner bør vejes op imod de vigtige sygdomsmodificerende fordele, disse behandlinger giver.

Kildeinformation

Original artikel titel: Comparison of injective related reactions following ofatumumab and ocrelizumab in patients with multiple sclerosis: data from the European spontaneous reporting system

Forfattere: Cristina Scavone, Antonietta Anatriello, Isabella Baccari, Andrea Cantone, Daniele Di Giulio Cesare, Francesca Futura Bernardi, Ornella Moreggia, Valerio Liguori, Vincenzo Andreone, Giorgia Teresa Maniscalco, Annalisa Capuano

Publikation: Frontiers in Neurology, publiceret 27. juni 2024

DOI: 10.3389/fneur.2024.1383910

Denne patientvenlige artikel er baseret på peer-reviewed forskning oprindeligt publiceret i Frontiers in Neurology. Informationerne er oversat til tilgængeligt sprog, mens alle videnskabelige fund, datapunkter og konklusioner fra den originale undersøgelse er bevaret.