Forståelse af VITT: En guide til vaccineinduceret trombotisk trombocytopeni

Spring til afsnit

• Hvad er VITT?
• VITT-patofysiologi og mekanisme
• VITT-symptomer og klinisk præsentation
• VITT-demografi og risikofaktorer
• VITT-behandlingsudfordringer og strategier
• VITT-forekomst og vaccinesikkerhed
• Fuld transskription

Hvad er VITT?

Vaccineinduceret trombotisk trombocytopeni (VITT) er et nyt syndrom. Ifølge dr. Pier Mannucci var VITT fuldstændig ukendt indtil marts 2021. Tilstanden er en sjælden komplikation forbundet med bestemte COVID-19-vacciner baseret på viral vektor-teknologi.

VITT kendetegnes ved en dobbelt patologi: Samtidig forekomst af trombose og trombocytopeni. Det betyder, at patienter udvikler farlige blodpropper kombineret med et farligt lavt antal blodplader, hvilket skaber et komplekst klinisk billede.

VITT-patofysiologi og mekanisme

Mekanismen bag VITT involverer en autoimmun reaktion. Dr. Mannucci forklarer, at visse komponenter i vaccinen er polyanioniske – dvs. negativt ladede. Disse stoffer bindes til blodplader efter vaccination.

Denne binding udløser en reaktion med blodpladefaktor 4, hvilket fører til dannelse af nye antistoffer. Disse antistoffer binder sig til og aktiverer blodplader. Aktiveringen medfører to afgørende effekter: Blodplader fjernes af milten, hvilket fører til trombocytopeni, og de frigiver prokoagulatoriske stoffer, der forårsager trombose.

VITT-symptomer og klinisk præsentation

VITT forårsager trombose i usædvanlige anatomiske områder. Ifølge dr. Pier Mannucci dannes propper typisk i de cerebrale vener og de abdominale vener. Dette inkluderer cerebral venetrombose samt tromboser i portale, mesenteriale eller spleniske vener.

Kombinationen af koagulering og lavt blodpladeantal skaber et farligt paradoks: Patienter har høj risiko for iskæmiske hændelser på grund af propperne, samtidig med at de har forhøjet risiko for blødningskomplikationer på grund af mangel på blodplader. Dette gør diagnostik og behandling særligt udfordrende.

VITT-demografi og risikofaktorer

VITT rammer næsten udelukkende unge mennesker. Ifølge dr. Pier Mannucci er den gennemsnitlige alder for patienter omkring 30 år. Yngre individer har en tendens til stærkere immunrespons, hvilket er fordelagtigt for vaccineeffektiviteten, men som også øger risikoen for at producere skadelige autoantistoffer.

VITT forekommer hyppigere hos kvinder. Dr. Pier Mannucci forklarer, at dette skyldes, at unge kvinder generelt er mere udsatte for autoimmunitet. Forskellen mellem mænd og kvinder i denne aldersgruppe er dog begrænset, da begge køn har signifikant risiko.

VITT-behandlingsudfordringer og strategier

Behandling af VITT er kompleks. Standardbehandling for venøs trombose involverer antikoagulantia som heparin, men at give disse lægemidler til en patient, der også er trombocytopenisk og har tendens til blødning, er risikabelt og kan forværre blødningskomplikationer.

Dr. Pier Mannucci beskriver den moderne behandlingstilgang: Klinikere undgår antikoagulantia, når blodpladeantallet er meget lavt. I stedet gives intravenøse immunglobuliner (IVIG) for at neutralisere de patogene antistoffer, hvilket lader blodpladeantallet stige. Når blodpladerne er genoprettet, kan antikoagulantia introduceres sikkert for at behandle den eksisterende trombose.

VITT-forekomst og vaccinesikkerhed

Forekomsten af VITT er ekstremt sjælden. Ifølge dr. Mannucci optræder VITT i værste fald i ét tilfælde per 50.000 vaccinationer. I de fleste tilfælde er forekomsten ét tilfælde per 100.000 vaccinerede.

Denne sjældenhed forklarer, hvorfor VITT ikke blev opdaget under de indledende kliniske vaccineforsøg. Selvom forsøgene involverede tusindvis af deltagere, var deltagerantallet for lavt til at fange så sjælden en bivirkning. Dr. Anton Titov og dr. Mannucci diskuterer de efterfølgende politiske beslutninger om at begrænse visse vacciner i yngre aldersgrupper som en forebyggende foranstaltning baseret på disse data.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Professor Mannucci, kunne De venligst fortælle om en patienthistorie, der illustrerer nogle af de kliniske emner, vi har diskuteret i dag? Måske en sammensat sag fra Deres praksis.

Dr. Pier Mannucci, MD: Et relevant eksempel kunne være den nylige historie om VITT, vaccineinduceret trombotisk trombocytopeni. Det er et helt nyt syndrom, som var fuldstændig ukendt indtil marts i år. VITT er klart og uomtvisteligt forbundet med bestemte COVID-19-vacciner baseret på viral vektor-teknologi, herunder AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinerne.

VITT rammer næsten udelukkende unge mennesker. Tilstanden involverer to modsatrettede processer – som Scylla og Charybdis, som jeg nævnte tidligere. Den forårsager trombose, især på usædvanlige steder som hjernens vener og bugens vener, herunder cerebral venetrombose samt portale, mesenteriale eller spleniske venetromboser.

Ud over trombose forårsager VITT også den modsatte effekt: trombocytopeni. Dette skyldes dannelse af antistoffer, der aktiverer blodplader. Nogle komponenter i vaccinen er negativt ladede (polyanioniske). Når vaccinen injiceres, bindes disse stoffer til blodpladerne.

De reagerer med det katodiske protein i blodpladen, kaldet blodpladefaktor 4, hvilket inducerer dannelse af nye antistoffer. Disse antistoffer har evnen til at binde sig til og aktivere blodplader. Når blodpladerne aktiveres, frigiver de prokoagulatoriske stoffer.

Samtidig falder blodpladeantallet, fordi blodpladerne fanges af antistofferne og fjernes af milten. Patienterne bliver således trombocytopeniske og har tendens til blødning. På samme tid aktiveres koagulationssystemet, hvilket fører til trombose kombineret med trombocytopeni.

Disse tilstande er meget vanskelige at behandle. Ved venøs trombose ville man normalt give heparin eller et andet antikoagulans, men patienten har samtidig blødningstendens på grund af trombocytopeni. Hvis blodpladeantallet fx er 3.000, og man giver antikoagulantia, kan det forværre blødningsrisikoen udover trombosen.

Det er en meget kompleks situation, som er helt ny. Nu ved vi bedre, hvordan man diagnosticerer og behandler VITT. Vi forsøger at undgå antikoagulantia så meget som muligt, især når blodpladeantallet er meget lavt. I stedet gives immunglobuliner, der inaktiverer antistofferne og lader blodpladeantallet stige.

Når blodpladerne er genoprettet, kan vi give antikoagulantia for at behandle trombosen.

VITT er virkelig en ny udfordring for os. For mig og mine kolleger illustrerer den den dobbelte udfordring mellem Scylla og Charybdis – blødning og trombose. Vi nævnte tidligere eksemplet med atrieflimren og antikoagulation, men VITT er et nyt syndrom.

Det kaldes VITT, vaccineinduceret trombotisk trombocytopeni, og er forbundet med visse COVID-19-vacciner. Heldigvis er VITT ikke forbundet med mRNA COVID-19-vacciner. VITT forekommer primært hos unge mennesker, hvilket gør det særligt dramatisk.

Hvorfor rammer VITT primært unge? Fordi yngre mennesker har en tendens til stærkere immunrespons og danner lettere antistoffer. De producerer flere antistoffer end ældre, når de vaccineres. Desværre producerer de også flere autoantistoffer.

Så det er, hvad vi ved om VITT. Hvis jeg ikke har været tilstrækkelig klar, eller hvis der er specifikke spørgsmål, kan vi gerne uddybe.

Dr. Anton Titov, MD: Vaccineinduceret trombotisk trombocytopeni (VITT) er altså et nyt syndrom. Rammer det mænd og kvinder lige?

Dr. Pier Mannucci, MD: Hos unge mennesker, ja, selvom VITT forekommer hyppigere hos kvinder. Hvorfor? Fordi kvinder i en ung alder generelt er mere udsatte for autoimmunitet. De producerer antistoffer mod deres egne celler og organer, som ved thyreoiditis eller isoleret trombocytopeni.

Derfor forekommer VITT oftere hos kvinder. Men forskellen mellem mænd og kvinder i den unge aldersgruppe er begrænset. Unge mennesker har generelt større sandsynlighed for en stærk autoimmun reaktion, hvilket er godt for vaccineeffektiviteten. Det er også grunden til, at unge mennesker typisk ikke har brug for en tredje vaccine