Målrettet fokus på aldring for at forebygge sygdom og forlænge sundhedsforløbet

Spring til afsnit

• Levetid vs. sundhedsforløb
• Aldring som sygdom
• Sygdommes indflydelse på aldring
• Målrettelse af grundlæggende aldringsprocesser
• Regulatoriske udfordringer
• Fuld transskription

Levetid vs. sundhedsforløb

Dr. Steven Austad, MD, præciserer, at levetid og sundhedsforløb ikke er det samme. Den menneskelige levetid er steget markant i næsten 200 år, mens sundhedsforløbet er vokset langsommere. Perioden med dårlig sundhed i slutningen af livet er nu længere end for årtier siden. Dr. Austad understreger behovet for at forstå, hvad der styrer sundhedsforløbet.

Aldring som sygdom

Dr. Steven Austad, MD, diskuterer bevægelsen for at omklassificere aldring som en sygdom. Han bemærker, at dette kan give mening fra et markedsføringsperspektiv for at skabe større opmærksomhed. Men i sig selv er aldring ikke en sygdom – den påvirker dog sygdommes udvikling væsentligt. Denne distinktion er afgørende for vores tilgang til medicinsk forskning og behandling.

Sygdommes indflydelse på aldring

Dr. Steven Austad, MD, forklarer den gensidige sammenhæng mellem sygdom og aldring. Sygdomme kan også fremskynde aldringsprocessen. Han nævner eksemplet med personer, der lever med velkontrolleret HIV, men alligevel ældes i accelereret tempo. Dette kan skyldes kronisk lavgradsinflammation eller en reaktion på langtidsantiviral medicin. Kræftkemoterapi er et andet eksempel: Den behandler kræft effektivt, men forårsager betydelig biforældring, hvilket kan fremskynde aldring.

Målrettelse af grundlæggende aldringsprocesser

Dr. Steven Austad, MD, foreslår et paradigmskifte i medicinsk forskning. Han anbefaler at målrette de grundlæggende aldringsprocesser. Denne tilgang kunne forsinke eller forebygge alle større aldringsrelaterede sygdomme som en gruppe. Han bruger analogien om en kræftforebyggende medicin, der også forebygger demens, hjertekarsygdom og artrose. Dette repræsenterer en helt ny måde at tænke biomedicinsk intervention på – væk fra den opdelte undersøgelse af enkelte sygdomme.

Regulatoriske udfordringer

Dr. Steven Austad, MD, fremhæver en væsentlig barriere for denne nye tilgang: reguleringsmyndigheder. FDA (Food and Drug Administration) godkender kun lægemidler til specifikke sygdomme. Dr. Austad genfortæller et møde med FDA for omkring fem år siden, hvor de diskuterede forsøg med lægemidler rettet mod aldring. Samtalen måtte formuleres som en enkelt medicin rettet mod flere sygdomme. FDA anerkender ikke tilstande som sarkopeni (aldringsrelateret muskeltab) som en sygdom, hvilket forhindrer godkendelse af lægemidler til dens behandling. Dr. Austad konkluderer, at dette er mere end et semantisk problem – det påvirker fundamentalt, hvordan vi udfører videnskab og udvikler behandlinger.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Det bringer os til den meget vigtige del af begrebet levetid og sundhedsforløb. Levetid og sundhedsforløb er ikke nødvendigvis korrelerede. Så hvordan påvirker sygdomsprocessen aldringsprocessen?

Dr. Steven Austad, MD: Du har ret. De er ikke det samme. Levetid og sundhedsforløb er ikke det samme. Levetiden hos mennesker er steget meget hurtigt – seks timer om dagen – i næsten 200 år nu. Sundhedsforløbet er vokset langsommere. Faktisk er længden af usundt liv helt i slutningen en smule længere end for blot 20 eller 30 år siden.

Så vi skal forstå, hvad der bestemmer sundhedsforløbet. Og vi må tænke på det anderledes, end vi tænker på sygdomme. Der har været en bevægelse i feltet for at omklassificere aldring som en sygdom. Selvom det kan give mening markedsføringsmæssigt – det vil sige, det kan få mere opmærksomhed, hvis vi behandler aldring som en sygdom – er det ikke en sygdom, men det påvirker sygdomme.

Og paradoksalt nok kan sygdomme også påvirke aldring. En af de mere interessante ting, vi har lært for nylig, kommer fra mennesker, der lever med HIV, som er meget velkontrolleret. Der er meget lidt virus i blodet, men de ældes i accelereret tempo.

Har det at gøre med en form for lavgradsinflammation? Vi ved, at kronisk lavgradsinflammation stiger med alderen. Det kan have at gøre med en reaktion på de antivirale lægemidler, som disse mennesker tager kronisk. Det ved vi ikke. Men det understreger sygdommes indflydelse på aldring, ligesom aldring påvirker sygdom.

Vi ved for eksempel, at kræftkemoterapi kan fremskynde aldring. Kemoterapi kan være fremragende til at behandle kræft, men den forårsager alle slags biforældring, som de kalder det.

Dr. Anton Titov, MD: Du bringer spørgsmålet om aldrings indflydelse på sygdom op, men også sygdommes indflydelse på aldring. I betragtning af de hundreder af milliarder dollars, der bruges på sygdomme, og især bekæmpelse af dem på de aller sidste stadier, ville det så ikke give mening at rette mere forskning mod den grundlæggende aldringsproces og se, om man kan påvirke kræft og demens på et fundamentalt plan?

Dr. Steven Austad, MD: Ja, det er en meget god pointe. Og det er en pointe, vi forsøger at formidle: Aldring ligger til grund for alle de større sygdomme, alle de større dødsårsager. Hvis vi kan målrette og modificere de underliggende processer, har vi muligheden for at forsinke eller forebygge alle disse sygdomme som en gruppe.

Tænk på det på denne måde: Jeg udviklede en kræftforebyggende medicin, men den har flere bivirkninger. En af bivirkningerne er, at den forebygger demens, og en anden bivirkning er, at den forebygger hjertekarsygdom og artrose og en hel masse andre ting. Det er det, vi taler om.

Det er en helt anden form for tænkning om biomedicinsk intervention end hvad vi har gjort før. Hvis du tænker over det, er hele det medicinske felt opdelt i studiet af forskellige sygdomme. Vi har vores onkologer, vores neurologer. Men hvad der er sket er, at da de begyndte at tale sammen i de senere år, indså de, at den samme proces ligger til grund for kræft, hjertekarsygdom og neurodegenerative sygdomme.

Så måske har vi gjort dette forkert. Måske ønsker vi at målrette grundlæggende aldringsprocesser. En af de ting, der har forhindret dette, er Food and Drug Administration, fordi de kun godkender lægemidler til specifikke sygdomme.

En række af os havde et møde med Food and Drug Administration for omkring fem år siden, hvor vi forsøgte at få deres mening om, hvorvidt vi kunne gennemføre et forsøg med et lægemiddel rettet mod aldring. Men vi kunne ikke sige det på den måde. Vi måtte sige det som en enkelt medicin rettet mod flere sygdomme.

Og da vi formulerede det sådan, sagde FDA, okay, ja, i princippet kunne vi godkende en medicin til det. Så vi håber, at FDA ændrer deres syn på dette. FDA betragter for eksempel heller ikke sarkopeni, en aldringsrelateret muskeltab, som en sygdom. Det betyder, at de ikke kan godkende lægemidler til at behandle sarkopeni.

Så der er dette. Dette er mere end et semantisk problem. Det er desværre et problem, der berører, hvordan vi udfører videnskab.