Forståelse af ikke-alkoholisk fedtleversygdom: Diagnostik og sygdomsforløb

Spring til afsnit

• Hvad er NAFLD?
• Forekomst og patientprofil ved NAFLD
• Udvikling til NASH og cirrose
• Risiko for leverkræft ved avanceret NAFLD
• Diagnosekriterier og -undersøgelser ved NAFLD
• Ikke-invasive diagnostiske metoder
• Fuld transskription

Hvad er NAFLD?

Ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) er en tilstand, hvor fedt ophobes i levercellerne. Ifølge den anerkendte hepatolog dr. Scott Friedman hænger sygdommen tæt sammen med den stigende globale forekomst af overvægt. NAFLD dækker over et spektrum af leverskader, der starter med simpel steatose – altså ren fedtophobning.

Sygdommen kan udvikle sig til en mere alvorlig, betændelsesagtig form kaldet ikke-alkoholisk steatohepatitis (NASH). Netop denne progression er afgørende at opdage og behandle.

Forekomst og patientprofil ved NAFLD

Dr. Scott Friedman understreger, at ikke-alkoholisk fedtleversygdom er ekstremt udbredt. Cirka 40% af den amerikanske befolkning formodes at have en vis grad af fedt i leveren. Selvom langt de fleste med NAFLD er overvægtige eller har fedme, pointerer dr. Friedman en vigtig undtagelse.

Omkring 5% af tilfældene ses hos personer med normalvægt, hvilket viser, at kropsvægt ikke er den eneste risikofaktor. Derfor er det vigtigt at screene et bredt udsnit af patienter.

Udvikling til NASH og cirrose

Når simpel NAFLD udvikler sig til ikke-alkoholisk steatohepatitis (NASH), forværres sygdommen markant. Dr. Scott Friedman beskriver NASH som et stadie, hvor der både er fedtophobning, betændelse og skade på levercellerne (hepatocytter). Den vedvarende skade udløser en arringsproces i leveren, der leder til en gradvis opbygning af arvæv – en tilstand kaldet fibrose.

Ifølge dr. Friedman kan uhindret fibrose udvikle sig til cirrose, som er et avanceret stadie af leversygdom med omfattende arvævsdannelse og nedsat leverfunktion.

Risiko for leverkræft ved avanceret NAFLD

En alvorlig komplikation ved avanceret ikke-alkoholisk fedtleversygdom er leverkræft. Dr. Scott Friedman peger især på hepatocellular karcinom (HCC) som den hyppigste type leverkræft forbundet med NAFLD og NASH. Risikoen er særligt høj hos patienter, der har udviklet cirrose.

Forekomsten af kræft understreger behovet for tidlig diagnosticering, opfølgning og effektive behandlinger for at bremse sygdomsudviklingen, før den når disse avancerede stadier.

Diagnosekriterier og -undersøgelser ved NAFLD

For at stille diagnosen ikke-alkoholisk fedtleversygdom skal der påvises fedt i leveren. Dr. Scott Friedman beskriver, hvordan diagnosticeringen typisk foregår via en kombination af klinisk vurdering og undersøgelser. Et afgørende kriterium er, at patienten ikke har et betydeligt alkoholforbrug, som ellers kan give lignende leverskader.

Ifølge dr. Friedman er leverbiopsi den mest sikre diagnostiske metode. Denne invasive procedure giver læger mulighed for at undersøge levervæv direkte under mikroskop for at bekræfte fedt, betændelse og fibrose.

Ikke-invasive diagnostiske metoder

For de fleste patienter starter diagnosticeringen med ikke-invasive undersøgelser. Dr. Scott Friedman gennemgår flere billeddannende metoder, der kan påvise fedt i leveren. Disse omfatter ultralydscanning af maven, som ofte er førstevalget, samt CT- og MR-scanninger.

Dr. Friedman nævner også vibrationsstyret transient elastografi, bedre kendt som FibroScan. Denne specialiserede ultralydsteknik måler leverens stivhed, som er et mål for fibrose og arvævsdannelse, og giver dermed vigtig information om sygdommens stadium uden behov for biopsi.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Professor Friedman, hvad er ikke-alkoholisk fedtleversygdom?

Dr. Anton Titov, MD: Hvad er diagnosekriterierne for den?

Så lad mig lige give lidt baggrund. Som mange ved, er der en stigende forekomst af overvægt, og det medfører komplikationer i mange organsystemer, herunder diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, og heriblandt også muligheden for fedtophobning i leveren.

De fleste patienter med ikke-alkoholisk fedtleversygdom er overvægtige eller har fedme, selvom sygdommen forekommer hos cirka 5% af patienter med normalvægt.

Dr. Scott Friedman, MD: NAFLD eller ikke-alkoholisk fedtleversygdom refererer til tilstedeværelsen af enten kun fedt eller et mere avanceret stadie kaldet ikke-alkoholisk steatohepatitis (NASH), hvor der ud over fedt også er betændelse, skade på leverceller og en langsom men stabil opbygning af arvæv eller fibrose. I nogle tilfælde kan dette føre til den avancerede leversygdom cirrose.

NAFLD kan også, især i avancerede stadier, kompliceres af udvikling af kræft, primært hepatocellular karcinom eller primær leverkræft.

Det estimeres, at omkring 40% af amerikanerne har en vis grad af fedt i leveren. De fleste har selvfølgelig kun fedt, men sandsynligvis har omkring 20-25% af de 40 millioner også NASH.

Så det er et meget udbredt problem. Det flyver ofte under radaren, selv for læger, endsige for patienter. Og det varsler en stigende risiko for alvorlig leversygdom, hvis vi ikke begynder at forstå og behandle den effektivt.

Dr. Anton Titov, MD: Er der specifikke diagnosekriterier og afgørende tests, der bruges til at identificere NAFLD klinisk?

Dr. Scott Friedman, MD: Ja, der er både ikke-invasive og mere invasive tests, der kan fastslå NAFLD. Da NAFLD kræver tilstedeværelse af fedt, findes der en række billeddannende undersøgelser, især ultralyd.

Men også MR- og CT-scanninger kan påvise fedt i leveren. Der findes også andre tests som FibroScan, der ikke-invasivt kan måle leverens stivhed, hvilket kan tyde på tidlig arvævsdannelse.

Og selvfølgelig er den mest sikre, men invasive, metode at diagnosticere NAFLD på leverbiopsi, som ikke udføres på de fleste patienter.

Men i situationer, hvor vi er bekymrede for sygdommens stadium, eller ikke er helt overbeviste om, at det er NAFLD, kan vi foretage en leverbiopsi og se på vævet under mikroskopet.