Motivation og filosofi bag en banebrydende kræftkirurg

Spring til afsnit

• Kirurgisk opvækst og tidlige indflydelser
• Filosofien om én patient ad gangen
• Omhyggelig patientvurdering før operation
• Overvindelse af modstand i behandling af peritonealkræft
• Det menneskelige element i medicinsk fremskridt
• Fuld transskription

Kirurgisk opvækst og tidlige indflydelser

Dr. Paul Sugarbaker tilskriver sin far, en banebrydende kirurgisk onkolog, som en afgørende inspirationskilde i sit liv. Allerede før han læste medicin, deltog han i kirurgiske indgreb med sin far. Denne tidlige eksponering gav ham et unikt perspektiv på, hvad der kendetegner en højkvalitetskirurgisk procedure. Han udviklede en intuitiv fornemmelse for kirurgiske resultater, som har ledsaget ham gennem hele karrieren.

Filosofien om én patient ad gangen

Et kerneprincip i Dr. Sugarbakers praksis er at behandle én patient ad gangen. Denne filosofi blev ham indpodet under uddannelsen på Harvard Medical School af professor Dr. Frances Moore. Dr. Sugarbaker forklarer, at den bedste måde at pleje en patient på, er oprigtigt at bryde sig om personen. Selvom denne tilgang er mindre udbredt i moderne højvolumenpraksis, er den afgørende for at opnå fremragende resultater. Dr. Anton Titov bemærker, at mottoet var et kendetegn ved den klassiske kirurgiske uddannelse.

Omhyggelig patientvurdering før operation

Dr. Paul Sugarbaker understreger vigtigheden af en grundig patientvurdering før ethvert større kirurgisk indgreb. I sin nuværende stilling bevarer han luksussen at kunne vurdere hver enkelt patient ekstremt omhyggeligt. Denne proces sikrer, at patienterne har en reel og god mulighed for at drage fordel af behandlingen. Den omhyggelige udvælgelse er særlig vigtig ved procedurer som cytoreduktiv kirurgi og HIPEC (hyperterm intraperitoneal kemoterapi), som bærer stor risiko, men tilbyder en potentiel kur for peritoneale metastaser.

Overvindelse af modstand i behandling af peritonealkræft

Dr. Paul Sugarbakers karriere er præget af udholdenhed over for årtiers modstand og skepsis. Han banede vej for Sugarbaker-proceduren mod metastatisk peritonealkræft, en kombination af cytoreduktiv kirurgi og hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC). Denne innovative behandling af avancerede abdominale kræftformer fra kolon-, æggestoks- og mavekræft blev oprindeligt mødt med fjendtlighed. Hans dedikation til at bevise effektiviteten har givet en kurativ mulighed for mange patienter med kræft i stadium 4.

Det menneskelige element i medicinsk fremskridt

I en samtale med Dr. Anton Titov fremhæver Dr. Paul Sugarbaker, at medicinens fremskridt drives af dedikerede mennesker, ikke blot teknologi. Læger, sygeplejersker og sundhedspersonale er hovedårsagen til, at medicinen udvikler sig. Dr. Sugarbakers liv og karriere er et eksempel på en dyb dedikation til patienters velvære. Dette menneskelige element er den afgørende motivation bag innovation og giver den modstandskraft, der er nødvendig i en krævende kirurgisk karriere.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Dr. Sugarbaker, dette er en mulighed for at tale ikke blot om Sugarbaker-proceduren. De og Deres kolleger har udviklet og banet vej for behandling af peritonealkræft. Lad os tale om Dem, for det er et meget vigtigt punkt.

I den moderne tid begynder offentligheden at betragte medicin som et "teknologispil". Medicin opfattes som en samling af dimser, algoritmer, bip-lyde og teknologiske fremskridt. Men vi må huske, at det er mennesker, der er dedikerede til patienters liv. Mennesker skubber medicinen fremad. Læger, sygeplejersker og øvrigt sundhedspersonale er hovedårsagen til, at medicinen fremskrider.

Deres karriere og liv eksemplificerer denne dedikation til patienters velvære. Jeg vil gerne stille Dem dette spørgsmål: hvad driver Dem i livet? Måske kan De dele lidt om Deres opvækst, Deres værdier og Deres dedikation. Hvad får Dem til at fortsætte, når vejen bliver hård?

Dr. Paul Sugarbaker, MD: Det er et svært spørgsmål at besvare om sig selv. Hvorfor man gør nogle ting og ikke andre? Min far var kirurgisk onkolog. Jeg opererede med ham, mens jeg læste medicin. Jeg deltog endda i kirurgiske indgreb med ham før studiestart. På mange måder voksede jeg op på operationsstuen.

Jeg fik en fornemmelse for, hvad der udgjorde en virkelig højkvalitetskirurgisk procedure. Jeg vidste, hvad der ikke fungerede godt under indgrebene. Jeg begyndte at udvikle en intuition for det.

Når man starter meget ung med visse ting, får man et perspektiv, som man ellers ikke ville have. Jeg må give min far æren; han var en virkelig banebrydende kirurgisk onkolog, uddannet på Memorial Hospital. Min far var stiftende medlem af James Ewing Society (nu American Cancer Society). Han var bestemt en vejledende kraft i mit liv.

Min professor på Harvard Medical School, Dr. Frances Moore, plejede at sige: "Den bedste metode til at pleje en patient er at bryde sig om patienten." Det er meget sandt. Din patient er et menneske, der har betroet dig deres liv. Nogle gange er du virkelig bekymret for din patient. Så giver du dem det absolut bedste kliniske resultat muligt.

Det gør du én patient ad gangen. Så opnår du fremragende resultater i medicinen. Konceptet "én patient ad gangen" er ikke så populært længere. Man vil gerne have os til at se tyve patienter på en eftermiddag.

Dr. Anton Titov, MD: "Én patient ad gangen" var et motto i Deres klassiske dage med kirurgisk træning på Peter Bent Brigham Hospital i Boston (nu Brigham & Women's Hospital).

Dr. Paul Sugarbaker, MD: Det er korrekt. Det er korrekt. Måske har det hængt ved gennem hele min karriere. Nu er jeg i en seniorstilling. Jeg har luksussen stadig at kunne vurdere hver enkelt patient ekstremt omhyggeligt før operation. Jeg sørger for, at mine patienter har en rigtig god chance. De har en god mulighed for at drage fordel af behandlingen, før vi tager dem på operationsstuen til en procedure, som potentielt kunne koste dem livet.