Broderkab. En inspirerende livshistorie skrevet af Dr. Sanjiv Chopra og Dr. Deepak Chopra. 9

Broderkab. En inspirerende livshistorie skrevet af Dr. Sanjiv Chopra og Dr. Deepak Chopra. 9

Can we help?

Den fremtrædende gastroenterolog og hepatolog Dr. Sanjiv Chopra fortæller, hvordan en alvorlig medicinsk krise i barndommen inspirerede ham til en karriere i lægevidenskaben, og deler den inspirerende baggrund for sin bog "Brotherhood", skrevet sammen med sin bror, Dr. Deepak Chopra. Han beskriver forældrenes afgørende indflydelse, en sjælden diagnose, der reddede hans syn, og giver råd om, hvordan man finder mening og dokumenterer sin egen livshistorie.

At finde formål og helbredelse: En læges inspirerende rejse fra krise til broderskab

Spring til afsnit

En afgørende medicinsk krise og sjælden diagnose

Dr. Sanjiv Chopra, MD, fortæller om en livsændrende hændelse, der indtraf, da han var tolv år. Efter en cricketkamp en varm dag tog han en lur og vågnede helt blind. Denne pludselige blindhed var en skræmmende oplevelse for den unge dreng og hans familie. Indledende undersøgelser på et militærhospital gav ingen afklaring, og nogle læger foreslog endda hysterisk blindhed som diagnose.

En fars medicinske brillans og livreddende indsigt

Situationen blev løst takket være faderens diagnostiske snilde på afstand; han var en anset kardiolog. Dr. Sanjiv Chopra, MD, forklarer, at hans far roligt udspurgte ham om alt, hvad der var sket de foregående to måneder. Da han hørte, at sønnen havde fået anti-stivkrampe-serum efter en bensskade, diagnosticerede faderen øjeblikkeligt en sjælden idiosynkratisk reaktion. Denne lokaliserede form for serum-sygdom ramte kun de optiske nerver og forekommer hos færre end én ud af en million.

Hans fars instruktioner om massive intravenøse kortikosteroider blev fulgt, og Dr. Sanjiv Chopra, MD's syn vendte tilbage inden for otte timer. Professorer i oftalmologi fra Harvard, Stanford og Duke har siden udtrykt forbløffelse over diagnosen og bemærket, at uden indgrebet kunne blindheden have været permanent.

Forskellige veje til medicin og helbredelse

Denne dybtgribende oplevelse inspirerede Dr. Sanjiv Chopra, MD direkte til en karriere i medicin. Hans bror, Dr. Deepak Chopra, MD, havde oprindeligt ingen interesse for faget og ønskede at blive journalist. Men en syv måneders pause, hvor han fulgte sin far på hospitalet, i operationsstuen og på røntgenafdelingen, udløste en fascination, der ændrede hans vej.

Dr. Deepak Chopra, MD, blev en traditionel vestlig endokrinolog, inden hans udforskning af meditation åbnede en ny verdensanskuelse. Dette førte ham til at omfavne østlig medicin og filosofi, og han blev til sidst en anerkendt åndelig vejleder og forfatter.

Skrivningen af "Broderskab" og deling af et unikt bånd

Sammen forfattede brødrene bogen "Broderskab", som fortæller deres inspirerende historie om indvandring fra Indien til USA og deres rejser til at blive verdensberømte healere. Dr. Sanjiv Chopra, MD, bemærker, at de hver skrev tolv vekslende kapitler. Samarbejdet forløb problemfrit, og bogen blev hurtigt en national bestseller efter en succesfuld fem-dages turne.

Dr. Anton Titov, MD, faciliterede diskussionen, der fremhævede deres unikke dynamik, hvor Dr. Sanjiv Chopra, MD, tilfører humor til deres fælles optrædener, og Dr. Deepak Chopra tilbyder et mere seriøst perspektiv.

Alle har en historie: Råd til søskende og familier

Et centralt budskab fra Dr. Sanjiv Chopra, MD, er, at enhver familie har en bemærkelsesværdig historie at fortælle. Han opfordrer søskende overalt til at reflektere over deres fælles erfaringer, forbindelser, ligheder og forskelle. At dokumentere disse historier kan være en kraftfuld måde at forstå sin fortid og forme en meningsfuld fremtid.

Refleksion over barndom og familieforbindelser

Dr. Sanjiv Chopra, MD, tilskriver meget af hans og hans brors succes til deres fantastiske forældre, som han beskriver som fulde af kærlighed, medfølelse, visdom og brillans. Han understreger, at fundamentet af en støttende og nærende barndom er en kraftfuld katalysator for præstation. Han foreslår, at udforskning af, hvad der var særligt ved ens egen barndom, er det første skridt mod at frigøre en personlig fortælling.

Dokumentation af din rejse og selvudgivelse

For dem, der er inspirerede til at fortælle deres historie, tilbyder Dr. Sanjiv Chopra, MD, praktiske råd. Han anbefaler at starte med at tage notater og tale om erindringer. Udgivelseslandskabet tilbyder nu adskillige muligheder, fra traditionelle forhåndsbetalinger til selvudgivelsesplatforme, hvilket gør det mere tilgængeligt end nogensinde at dele en dybtgribende livserfaring med verden.

Fuld transskription

Dr. Sanjiv Chopra, MD: Deepak og jeg var meget heldige, fordi vi havde de mest fantastiske forældre, fulde af kærlighed, medfølelse, visdom og brillans. Vores far var en fantastisk læge. Han var kardiolog og blev læge for Indiens præsident.

Dr. Anton Titov, MD: Sammen med din bror, Dr. Deepak Chopra, udgav du en bog, "Broderskab." Det er en inspirerende historie om to brødre, der immigrerede til USA fra Indien og tog meget forskellige vendinger og veje, men I blev begge verdensberømte healere, læger og lærere.

Hvad kan du sige til nogle søskende derude—brødre eller søstre, måske i USA, måske i Indien, måske i Rusland—om, hvordan de kan opnå deres eget formål og lykke i livet? Hvad kan de lære af jeres erfaring?

Dr. Sanjiv Chopra, MD: Deepak og jeg var meget heldige, fordi vi havde de mest fantastiske forældre, fulde af kærlighed, medfølelse, visdom og brillans. Vores far var en fantastisk læge. Han var kardiolog og blev læge for Indiens præsident.

Jeg vil fortælle dig en historie. Dette er grunden til, at jeg besluttede at blive læge. Jeg var 12 år gammel og gik på St. Columbus High School i New Delhi. Min bror er to år ældre, så han gik på samme skole.

En weekend—en meget varm, solrig weekend—spillede vi en cricketkamp. Søndag aften, omkring klokken 6, læser jeg Reader's Digest, og jeg falder i søvn, tager en lur. Jeg vågner og kan ikke se. Jeg er blind!

Jeg gnubber mine øjne og åbner dem igen. Jeg kan ikke se. Jeg råber til min bror og siger: "Deepak, jeg kan ikke se!" Han må have lavet et visuelt trick og regnet ud, at jeg ikke lod som om. Han begyndte at græde: "Så har jeg én bror, og han er blevet blind!"

Min onkel, hos hvem vi boede—mine forældre var 300 miles væk; de ønskede, at vi skulle afslutte vores skolegang på denne førende skole i New Delhi—tog mig til militærhospitalet, hvor lægerne undersøgte mig, inklusive, tror jeg, en oftalmolog. De havde ingen anelse om, hvad der foregik. Der var endda tale om hysterisk blindhed. Jeg var denne glade elev, god elev, glad barn.

Endelig fik han fat i min far, som var 300 miles væk. Dette er 1961; han er i en armé-jeep på tur. Dette er et langdistance-telefonopkald. Meget roligt siger han: "Fortæl mig alt, hvad der er sket med Sanjiv i de sidste to måneder." "Han har været fin. Åh, ja, han fik en skade på sit venstre ben for omkring en uge siden med et skarpt genstand. Vi tog ham til skadestuen. Han fik sting."

Min far sagde: "Fik han et antibiotikum?" De kiggede i journalerne og sagde: "Ja." Så sagde han: "Fik han en stivkrampe-vaccine?" De kiggede og sagde meget stolt: "Ja, vi gav ham en stivkrampe-vaccine." Han stillede et spørgsmål mere: "Hvilken slags? Anti-stivkrampe-serum eller anti-stivkrampe-toxoid?"

De kiggede og sagde: "Anti-stivkrampe-serum." Jeg har ingen anelse om, hvordan min far forudså dette, men han sagde: "Sanjiv har en sjælden idiosynkratisk reaktion på anti-stivkrampe-serummet. Han har en lokaliseret form for serum-sygdom, der kun påvirker hans to optiske nerver. De er ødelagte. Det forekommer mindre end én gang ud af en million. Start en intravenøs linje og giv ham massive doser af kortikosteroider."

Det blev gjort, og omkring otte timer senere vendte mit syn tilbage. Jeg har fortalt denne historie til professorer i oftalmologi her på Harvard, på Stanford, på Duke, og de siger: "Åh, min Gud! Hvordan vidste din far det? Nogle gange, hvis det ikke var blevet gjort, kunne du være blevet blind for resten af livet!"

Jeg besluttede at blive læge. Min bror Deepak havde ingen interesse i at gå ind i medicin. Han ønskede at gå ind i journalistik. Så efter Senior Cambridge high school var der en syv måneders pause, før man går på college. Han gik på hospitalet med min far. Han gik i operationsstuen, han gik på røntgenafdelingen, og han var fascineret.

Han blev hjemmeundervist i biologi i et år, og så blev han læge. Han blev en traditionel vestlig læge, en endokrinolog. Men så lærte han meditation, og det åbnede hans verdensanskuelse. Han omfavnede østlig medicin og filosofi. Han er blevet en åndelig guru og en god vejleder.

Han og jeg skrev tolv kapitler hver. De veksler i bogen. Han sagde til mig: "Jeg er ældre, og jeg har skrevet et par flere bøger. Kan jeg komme med forslag til dine kapitler?" Jeg sagde: "Absolut!" Vi ændrede ikke et ord!

Vi havde en fantastisk tid på bogturné. Jeg fik folk til at grine; han er mere seriøs. Et af de første shows, vi lavede, var i New York. Vi lavede en turne i New York i to dage, Washington i to dage, LA i en dag—fem dage. Den følgende uge blev den national bestseller.

Men i New York var der et show kaldet "92nd Street Y", der havde 1.200 mennesker i publikum. Vi laver bogsigneringer. Så interviewer værten Deepak og mig i en time. Så åbner han op for publikum i en time.

Det første spørgsmål kommer til Deepak. Værten siger: "Deepak, første spørgsmål til dig: spørgsmålet er, 'Nogle gange sad du ved siden af en oplyst person og kunne stille ét spørgsmål, hvad ville det være?'" Jeg lægger min hånd på Deepaks skulder og siger: "Okay, Deepak, fortsæt, jeg er klar til dit spørgsmål!" 1.200 mennesker brød ud i latter!

Men sagen med søskende er, at alle har en historie at fortælle. For søskende at reflektere og sige: "Hvad var specielt ved vores barndom? Hvad har været specielt ved vores liv? Hvordan er vi forbundet? Hvordan er vi ens? Hvordan er vi forskellige?" Du har en bemærkelsesværdig historie at fortælle.

Jeg er sikker på, at det er sandt for dig, ikke? Så tænk over det og begynd at tage notater og begynd at skrive, begynd at tale om det. Så skriv en bog, og du kan selvudgive. Du kan få en forhåndsbetaling fra en stor forlag. Der er så mange forskellige måder i disse dage.

Alle har dybtgribende erfaringer. Ja! Men som du antyder, er det ikke kun at have erfaringen, men at leve igennem den, forstå den og derefter skabe noget ud af den for din fremtid. Ja, absolut!