Surfaktanterapi for for tidligt fødte børn: En livreddende behandling med langvarige resultater

Spring til afsnit

• Curosurfs opfindelse og betydning for for tidligt fødte børn
• Mødet med den første patient behandlet med surfaktant
• Den følelsesmæssige gevinst ved at redde liv
• Kliniske forsøg og tidlige behandlingskriterier
• Familiebånd og personlige historier
• Fra grundforskning til klinisk succes

Curosurfs opfindelse og betydning for for tidligt fødte børn

Dr. Tore Curstedt, MD, var med til at udvikle den banebrydende medicin Curosurf, en naturlig surfaktanterstatning, som har forbedret overlevelsesraterne markant for for tidligt fødte børn med respiratorisk distress-syndrom (RDS). De første patienter, der fik denne behandling, er nu raske voksne – en af de største succeshistorier inden for neonatalpleje. Surfaktanterapi retter sig mod den kritiske mangel på lungeoverfladeaktivt stof hos for tidligt fødte børn, som er afgørende for en normal vejrtrækningsfunktion.

Mødet med den første patient behandlet med surfaktant

Dr. Tore Curstedt, MD, beskriver et rørende møde med den første baby uden for Sverige, der blev behandlet med Curosurf. Ved en medicinsk konference i Belfast i 2005 henvendte en ung mand sig til Dr. Curstedt for personligt at takke ham for at have reddet hans liv: ”Uden dig var jeg ikke i live i dag.” Manden læste på universitetet på det tidspunkt, hvilket viser det sunde og fulde liv, surfaktanterapien har muliggjort. Mødet var et konkret bevis på behandlingens langvarige effekt.

Den følelsesmæssige gevinst ved at redde liv

For Dr. Tore Curstedt, MD, er møder med patienter, hvis liv han reddede for årtier siden, den ultimative anerkendelse af medicinsk forskning. Han beskriver disse møder som stærke og rørende oplevelser, der giver mening til årtiers videnskabeligt arbejde. Efter at være kommet hjem fra en europæisk patentceremoni i Lissabon, modtog Dr. Curstedt en uventet e-mail fra den allerførste patient, der fik surfaktantbehandling i 1983. Patienten arbejdede nu med IT og havde det godt. De aftalte at mødes med patientens forældre i august for at tale om den tidlige fødsel – et fuldendt øjeblik for den banebrydende læge.

Kliniske forsøg og tidlige behandlingskriterier

I de indledende kliniske forsøg var Curosurf-behandling forbeholdt de mest kritiske tilfælde af for tidligt fødte børn. Dr. Tore Curstedt, MD, forklarer, at de kun kunne behandle børn med en meget lav fødselsvægt på mellem 700 og 900 gram, typisk født omkring uge 27. Disse strenge kriterier var nødvendige af forskningsmæssige årsager, men betød, at kun de mest sårbare spædbørn fik den eksperimentelle behandling. Succesen med disse ekstremt for tidligt fødte børn banede vejen for en bredere godkendelse og anvendelse af surfaktanterapi på neonatalafdelinger over hele verden.

Dr. Anton Titov, MD, præciserer, at disse begrænsninger var en del af den kliniske forsøgsprotokol for at sikre en korrekt videnskabelig evaluering af behandlingen. De dramatiske forbedringer hos disse kritiske patienter gav overbevisende bevis for Curosurfs effekt.

Familiebånd og personlige historier

Surfaktanterapiens indflydelse rækker ud over patienterne til deres familier, som Dr. Tore Curstedt, MD, oplevede gennem en personlig forbindelse. Han modtog et brev fra en kusine, der takkede ham for at eksistere, efter hendes syvende barnebarn – født i uge 28 med en vægt på omkring 800 gram – overlevede takket være Curosurf. Kusinen kendte ikke til Dr. Curstedts specifikke forskningsområde og vidste kun, at han arbejdede på Karolinska Institutet. Denne uventede familieforbindelse understregede, hvordan surfaktanterapi har berørt liv lige ind i Dr. Curstedts egen familie. Det nu toårige barnebarn beskrives som et legesygt og glad barn, der ikke ville have overlevet uden dette medicinske fremskridt.

Fra grundforskning til klinisk succes

Udviklingen af Curosurf er et perfekt eksempel på en vellykket translation fra grundforskning til klinisk praksis, der redder konkrete liv. Dr. Tore Curstedt, MD, understreger, at at være vidne til denne transformation er det vigtigste aspekt af hans arbejde. Rejsen fra laboratorieopdagelse til behandling af patienter med livstruende respiratorisk distress-syndrom viser den afgørende værdi af investering i medicinsk forskning. Dr. Anton Titov, MD, bemærker, at dette eksempel viser, hvordan grundvidenskab kan forvandle klinisk praksis og patientudfald.

Dr. Tore Curstedt, MD’s erfaringer med at møde raske voksne, der ikke ville have overlevet uden surfaktanterapi, validerer hans livsværk. Disse møder understreger den menneskelige betydning af medicinsk innovation og den varige arv, der starter i laboratoriet og ender med at redde liv på neonatalafdelinger.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: De første patienter, der blev behandlet med den medicin, du var med til at udvikle, Curosurf, blev reddet som for tidligt fødte. De er nu voksne og lever sunde liv. Dr. Tore Curstedt, jeg ved, at nogle af dem skriver til dig og kommer for at møde dig. Hvordan føles det at redde nogens liv og så møde dem senere, selvom I ikke har kendt hinanden før?

Dr. Tore Curstedt, MD: Det er en utrolig belønning. At have reddet et menneskes liv og så møde dem igen – det er det vigtigste.

Jeg kan fortælle, at da vi var til et møde i Belfast i 2005, et surfaktantmøde, mødte jeg den første baby behandlet uden for Sverige. Han stod der og takkede os for hans liv. ”Uden dig var jeg ikke i live,” sagde han. Han var netop begyndt at studere på universitetet.

Det er en følelse, der er svær at beskrive.

I sommers, efter jeg kom hjem fra en europæisk patentpris i Lissabon, stod der noget i aviserne. Så fik jeg en e-mail på min hospitalsmail: ”Jeg var den første.” Jeg vidste ikke, hvad det betød. Tænkte, om det var spam?

Jeg åbnede den, og en mand skrev: ”Jeg var den første, der fik dit surfaktant i 1983. Jeg arbejder med IT nu og har det rigtig godt.” Jeg skrev tilbage, og vi har aftalt at mødes i august. Jeg vil møde ham og hans forældre for at tale om hans for tidlige fødsel. Han blev født i uge 27 og vejede under 800 gram.

Dr. Anton Titov, MD: En historie som den allerførste baby, du behandlede.

Dr. Tore Curstedt, MD: Ja. De første babyer var meget syge. De vejede meget lidt, måske 700 til 900 gram. Vi måtte ikke behandle større eller mere modne børn.

Dr. Anton Titov, MD: Fordi det var under et klinisk forsøg.

Dr. Tore Curstedt, MD: Under kliniske forsøg. Vi kunne kun behandle de aller sygeste babyer. Det bliver meget interessant at møde ham og hans forældre. Hans forældre vil også gerne komme for at tale om, hvad der skete tilbage i 1983.

Men der er også en anden historie. Da jeg kom hjem fra Lissabon i juni, lå der et brev i min postkasse. Der stod: ”Kære fætter Tore.” Det var fra en kusine. ”Kære fætter Tore, tak fordi du eksisterer. Jeg fik mit syvende barnebarn for to år siden. Hun blev født i uge 28 og vejede omkring 800 gram. Hun overlevede takket være dig.”

Nu er hun en toårig, legesyg og glad lille pige. Hun anede ikke, at jeg arbejdede med surfaktant. Hun vidste, jeg arbejdede på Karolinska, men ikke hvad med. Hun sagde også: ”Uden dig var mit barnebarn ikke i live.” Det er meget vigtigt for al forskning at se, hvordan grundforskning redder babyers liv.

Dr. Anton Titov, MD: Sådan forvandles grundvidenskab til klinisk praksis og redder konkrete liv – det har du set.

Dr. Tore Curstedt, MD: Ja, det har jeg, og det er det vigtigste.