Senolytiske kliniske forsøg og fremtiden for aldringsmodificerende lægemidler

Spring til afsnit

• Nuværende status for senolytiske kliniske forsøg
• Senolytika i klinisk praksis: Evidens er afgørende
• Metformin som potentiel geroprotektor
• Kritiske spørgsmål om dosering og behandlingsvarighed
• Opbygning af fremtidens længdeleve-medicin
• Fuld transskription

Nuværende status for senolytiske kliniske forsøg

Ifølge dr. Andrea Maier, MD, er der i øjeblikket igangværende humane kliniske forsøg med senolytika. Hun oplyser, at der findes omkring 10 til 20 aktive forsøg, der undersøger disse nye stoffer. Forsøgene fokuserer på lægemidler, der er specifikt designet til at fjerne sensecerende celler.

Dr. Maier tilføjer, at visse eksisterende lægemidler som Metformin kan have senolytiske bivirkninger. De præcise mekanismer bag disse potentielle effekter er dog endnu ikke fuldt ud forstået. Dr. Anton Titov, MD, deltager i dette komplekse og hastigt udviklende forskningsområde.

Senolytika i klinisk praksis: Evidens er afgørende

Dr. Andrea Maier, MD, fremhæver et afgørende budskab om evidensbaseret medicin. Hun understreger utvetydigt, at senolytika endnu ikke er en del af standard klinisk praksis. Disse lægemidler er ikke blevet dokumenteret som sikre og effektive til humant brug i forbindelse med aldringsmodificering.

Dr. Maier fraråder patienter at søge mod ubeviste senolytiske behandlinger, der markedsføres online. Hun pointerer, at læger kun ordinérer lægemidler efter grundig validering. De nuværende randomiserede, kontrollerede forsøg vil afgøre, om senolytika kan blive en fremtidig del af den medicinske behandling.

Metformin som potentiel geroprotektor

Samtalen med dr. Anton Titov, MD, drejer sig om det bredt anvendte lægemiddel Metformin. Dr. Andrea Maier, MD, speciallæge i intern medicin, ordinerer det ofte til diabetespatienter. Lægemidlets sikkerhedsprofil er veletableret efter over 50 års klinisk brug.

Dr. Andrea Maier, MD, fremhæver TAME-studiet (Targeting Aging with Metformin), ledet af dr. Nir Barzilai. Dette forskningsprojekt sigter mod at afgøre, om Metformin kan fungere som en geroprotektor. Målet er at undersøge, om det kan nedsætte den biologiske alder og reducere forekomsten af aldersrelaterede sygdomme.

Kritiske spørgsmål om dosering og behandlingsvarighed

Et væsentligt ukendt spørgsmål vedrører den optimale dosis for potentielle senolytiske effekter. Dr. Andrea Maier, MD, forklarer, at doser til diabetes kan nå op på tre gram dagligt. Den effektive dosis til aldringsmodificerende formål er imidlertid stadig helt uklar.

Dr. Maier rejser flere ubesvarede spørgsmål over for dr. Anton Titov, MD. Forskere må fastslå den korrekte dosis, hyppighed og behandlingsvarighed for ethvert senolytikum. De skal også afklare, om effekterne af at fjerne sensecerende celler er varige eller kræver kontinuerlig behandling.

Opbygning af fremtidens længdeleve-medicin

Dr. Andrea Maier, MD, understreger, at dokumentation af effekt kræver stringent videnskabelig metodik. Dette er afgørende for at etablere længdeleve-medicin som en anerkendt medicinsk disciplin. At opnå accept i det bredere kliniske fællesskab er et vigtigt skridt fremad.

Dr. Maier peger på betydningen af sygeforsikringsdækning for fremtidige interventioner. Dette vil gøre dokumenterede længdeleve-behandlinger tilgængelige for alle forsikrede, ikke kun dem, der har råd til at betale selv. Denne vision afhænger helt af solid evidens fra kliniske forsøg.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Er der igangværende humane kliniske forsøg med senolytika? Hvis ikke, hvor lang tid vil det tage, før senolytika begynder at blive testet på mennesker?

Dr. Andrea Maier, MD: Ja, der er i øjeblikket omkring 10 til 20 kliniske forsøg med senolytika på mennesker. Disse er meget specifikt rettet mod at fjerne sensecerende celler.

Der er også visse lægemidler, som kan have senolytiske bivirkninger, som metformin og andre, men vi ved ikke, hvorfor der er en senolytisk funktion. Det kan blot være en bivirkning på grund af lægemidlets virkemekanismer, som tilfældigvis medfører fjernelse af sensecerende celler.

Senolytika anvendes endnu ikke i klinisk praksis, fordi de ikke er dokumenterede. Det er meget vigtigt: i klinisk praksis ordinerer vi kun lægemidler, hvis de er dokumenterede. Vi må undgå lægemidler med uønskede virkninger.

Og man hører allerede stemmen af en læge, der foretrækker evidensbaseret medicin. Så vær forsigtig—bare at se videoer og søge på nettet—hvis der allerede tilbydes senolytika på markedet, fordi det endnu ikke er bevist, at de hjælper mennesker.

Senolytika er undervejs i meget veludførte randomiserede, kontrollerede forsøg lige nu. Vi vil vurdere, om senolytika bør indgå i den medicinske behandling i det næste årti.

Dr. Anton Titov, MD: Det er meget interessant. Du nævnte metformin.

Metformin har været i klinisk brug i over 50 år. Dens sikkerhedsprofil er meget velkendt. Jeg forstår, at hos personer med type 2-diabetes anvendes metformin i 1000 milligram dagligt, opdelt i to doser.

Nogle gange har lægemidler forskellige effekter afhængigt af dosis. Så for en potentiel senolytisk virkning af metformin, er doserne højere eller lavere, eller de samme som til diabetes?

Dr. Andrea Maier, MD: Det ved vi ikke endnu. Hør, jeg ordinerer metformin meget ofte. Speciallæger i intern medicin anvender metformin i doser op til tre gram dagligt.

Men vi ved ikke, hvor meget metformin vi bør ordinere til hvilket formål. Studiet, der køres af dr. Nir Barzilai på Albert Einstein College i USA, vil forhåbentlig give os spor, om metformin fungerer som geroprotektor—det vil sige, om det kan nedsætte den biologiske alder og forekomsten af aldersrelaterede sygdomme.

Men vi er endnu ikke nået dertil, hvor vi kan sige, hvor længe et bestemt lægemiddel bør tages, hvilken hyppighed der er passende, og hvilken dosis der er optimal. For det handler ikke kun om at tage et senolytisk lægemiddel regelmæssigt en eller to gange dagligt, men også om, hvor længe effekten varer.

Er effekten langvarig eller ej? Alt dette må dokumenteres ved hjælp af stringent metodologi.

Det er meget vigtigt at opbygge en disciplin som længdeleve-medicin. Vi skal opnå anerkendelse i det kliniske miljø, vi er en del af. Også sygeforsikringsselskaber vil for eksempel betale for de interventioner, vi foreslår, hvilket gør dem offentligt tilgængelige, ikke kun for folk, der kan betale selv, men også for dem, der blot er forsikrede.

Use collapsible tabs for more detailed information that will help customers make a purchasing decision.

Ex: Shipping and return policies, size guides, and other common questions.