Reversering af cellulær senescens: En ny grænseflade i behandlingen af aldringsrelaterede sygdomme

Spring til afsnit

• Senescens og aldringsprocessen
• Direkte forbindelse til aldersrelaterede sygdomme
• Senescente cellers inflammatoriske effekt
• Senolytisk behandling: Fjernelse af beskadigede celler
• Fremtidig forskning og humane forsøg
• Fuld transskription

Senescens og aldringsprocessen

Cellulær senescens er et grundlæggende træk ved biologisk aldring. Ifølge dr. Andrea Maier er det en tilstand, hvor celler mister evnen til at dele sig. Disse udelelige, senescente celler forsvinder ikke fra kroppen, men ophober sig fra omkring 30-års alderen. Dr. Anton Titov uddyber dette i interviewet. Antallet af dysfunktionelle celler stiger markant med alderen. En 80-årig krop vil have langt flere senescente celler end en krop på 30 eller 40 år.

Direkte forbindelse til aldersrelaterede sygdomme

Ophobningen af senescente celler er ikke harmløs. Dr. Andrea Maier forklarer, at disse celler er direkte skadelige for sundheden. Forskning viser en stærk sammenhæng mellem et højt antal senescente celler og forekomsten af specifikke aldersrelaterede sygdomme. Studier, der sammenligner personer på samme alder, viser, at dem med tilstande som KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, forkortet KOL ved første omtale, herefter KOL), hjerte-kar-sygdom eller nyresvigt har langt flere senescente celler i de berørte organer. Dette tyder på, at senescente celler ikke kun er et tegn på aldring, men også en mulig årsag til sygdom.

Senescente cellers inflammatoriske effekt

Senescente celler skader vævet gennem en proces kaldet den senescens-associerede sekretoriske fenotype (SASP). Som dr. Andrea Maier nærmere beskriver, udskiller disse celler en strøm af inflammatoriske cytokiner. Dette fungerer som et nødsignal til naboceller. Den resulterende lokale inflammation og stimulering af unødig celledeling skaber et toksisk mikromiljø. Denne kroniske, lavgrads inflammation er en kendt drivkraft for sygdomme som åreforkalkning. Den tvungne deling af nærliggende celler øger også risikoen for kræft.

Senolytisk behandling: Fjernelse af beskadigede celler

Det næste logiske skridt er at finde måder at fjerne disse skadelige celler på. Dr. Andrea Maier omtaler en ny klasse af lægemidler kaldet senolytika. Disse stoffer er designet til specifikt at målrette senescente celler. De virker ved at tvinge cellerne til at gennemgå programmeret celledød, kaldet apoptose. Når den senescente celle dør, fjerner immunsystemet affaldet. Dette efterlader vævet renere og fri for de skadelige signaler, der fremmer sygdomsudvikling.

Fremtidig forskning og humane forsøg

Potentialet for senolytisk behandling er stort. Dr. Andrea Maier bemærker, at studier med mus har været lovende. Behandling med senolytika har vist sig at forlænge både sundhedsspandet (perioden uden sygdom) og den samlede levetid. Samtalen med dr. Anton Titov fremhæver, at forskningen nu er i gang med humane forsøg. Forskere tester aktivt, om administration af senolytika til mennesker kan sænke den biologiske alder og forsinke udbruddet af aldersrelaterede sygdomme. Dette repræsenterer et paradigmeskift fra at behandle til potentielt at forebygge disse sygdomme.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Hvordan hænger cellulær senescens sammen med menneskelig sygdom og aldring? Og er det muligt at vende cellulær senescens?

Dr. Andrea Maier, MD: Ja, cellulær senescens er et af kendetegnene ved aldring. Det er en tilstand, hvor cellerne ikke længere kan dele sig. De forbliver i kroppen, men har mistet evnen til normal celledeling.

Vores celler har evnen til at dele og replicere sig. Mange studier, især af ældre personer fra 30-års alderen og opefter, viser, at disse senescente celler ophober sig med stigende alder. Det betyder, at en krop på 60, 70 eller 80 år har flere senescente celler end en på 30 eller 40 år.

Antallet af senescente celler stiger med alderen. Så kan man spørge: Er det skadeligt? Ja, det er det.

Vi mener, at når en celle bliver senescent, påvirker den omgivelserne negativt. Cellen har mistet evnen til at replicere og beder andre celler om hjælp ved at udskille en masse inflammatoriske cytokiner. Det er som at sige: "Hej, jeg er senescent. Det bør du vide, for jeg har brug for hjælp. Hvad gør jeg?"

Så de senescente celler påvirker mikromiljøet. Omkringliggende væv påvirkes negativt. Inflammation og celledeling stimuleres, så naboceller begynder at dele sig, selvom de ikke burde.

Det øger risikoen for åreforkalkning, som er forbundet med inflammation, eller kræft, som naturligvis hænger sammen med forhøjet celledeling. Det har vi kunnet påvise.

Ikke alene har ældre mennesker flere senescente celler, men især personer med aldersrelaterede sygdomme. For eksempel KOL, en lungesygdom, hjerte-kar-sygdom eller nyresvigt. I disse organer var der langt flere senescente celler end hos raske personer på samme alder.

Det betyder, at personer på samme kronologiske alder, men uden sygdom, har færre senescente celler. Så vi ved, at senescente celler kan være skadelige og muligvis årsag til aldersrelaterede sygdomme.

Spørgsmålet er så: Kan vi fjerne dem? Det er et nyt forskningsfelt, der bruger senolytika. Disse lægemidler tvinger de senescente celler til apoptose, så de dræber sig selv. Ideen er, at når cellen er død og opryddet af immunsystemet, er vævet rent.

Uden de senescente celler fremmes sygdommen ikke. Så det handler om at fjerne dem. Der er også igangværende humane forsøg for at afdække, om senolytika kan sænke den biologiske alder hos mennesker.

Mine studier viser, at det ser ud til at forlænge sundhedsspandet og levetiden. Antallet af sygfrie år – eller måneder hos mus – stiger. Det øger sandsynligheden for et længere liv.