Den førende ekspert i behandling af peritonealcancer, Dr. Paul Sugarbaker, forklarer hypertermis afgørende rolle i HIPEC-behandlingen. Han beskriver, hvordan varmen forbedrer kemoterapiens gennemtrængning og cytotoksiske effekt over for kræftceller. Dr. Sugarbaker gennemgår de tekniske aspekter af at opretholde optimale temperaturer under indgrebet og understreger vigtigheden af at tilpasse kemoterapien ud fra molekylære markører frem for blot tumorplacering. Interviewet fremhæver, at cytoreduktiv kirurgi står for 90 % af behandlingens effekt, mens HIPEC udgør de resterende 10 %.
More from Peritoneal Cancer
More from Diagnostic Detectives Network
Hyperterm Intraperitoneal Kemoterapi (HIPEC): Mekanisme og Effekt ved Peritoneale Metastaser
Spring til afsnit
- Hvorfor varme forstærker kemoterapiens effekt
- Optimale HIPEC-temperaturer og administration
- Valg af kemoterapimedicin til HIPEC
- Behovet for en præcisionsmedicinsk tilgang
- Kirurgi vs. HIPEC: Den relative betydning i behandlingen
- Fuld transskription
Hvorfor varme forstærker kemoterapiens effekt
Dr. Paul Sugarbaker, en anerkendt gastrointestinal kræftkirurg, forklarer de tre primære mekanismer, hvorved hypertermi forbedrer kemoterapiens effekt ved peritoneale metastaser. Varme øger væsentligt kemoterapimedicinens penetration i abdominalvævet, hvilket sikrer, at lægemidlet når flere kræftceller.
Hypertermi øger også den direkte cytotoksiske effekt af kemoterapien. Medicinen bliver mere effektiv til at dræbe kræftceller, når den administreres ved forhøjede temperaturer sammenlignet med normal kropstemperatur. Som Dr. Sugarbaker bemærker, er varme i sig selv en effektiv behandling mod visse kræfttyper. En yderligere fysiologisk fordel er, at proceduren hjælper med at genopvarme patienten, hvis kropstemperatur er faldet under langvarig cytoreduktiv kirurgi.
Optimale HIPEC-temperaturer og administration
Den optimale temperatur for effektiv hyperterm intraperitoneal kemoterapi ligger mellem 42 og 43 grader Celsius i hele abdominalhulen. Moderne HIPEC-systemer anvender et sofistikeret recirkulationssystem for at opnå og opretholde denne temperatur. En pumpe cirkulerer kemoterapiløsningen ind i patientens peritoneale rum.
Løsningen suges derefter ud, føres gennem en varmespole og pumpes tilbage ind. Som Dr. Sugarbaker beskriver, indføres løsningen i abdomen ved 44–45 grader Celsius. Den distribueres enten manuelt af kirurgen eller ved forsigtigt at flytte patienten. Løsningen køles herefter ned til de ideelle 42–43 grader i det peritoneale rum og forlader gennem dræn ved ca. 39 grader, før den genopvarmes og recirkuleres.
Valg af kemoterapimedicin til HIPEC
Dr. Sugarbaker peger på valg af kemoterapi som et afgørende område, hvor der er behov for fremskridt i HIPEC-behandlingen. Nuværende praksis baserer sig ofte på kræftens anatomiske oprindelse. Ved kolorektale metastaser anvendes typisk mitomycin C eller en kombination af mitomycin C og doxorubicin.
Denne anatomiske tilgang er dog ikke optimal. Ifølge Dr. Sugarbaker gavner mitomycin C kun omkring halvdelen af patienterne. Det betyder, at den anden halvdel, som gennemgår den intensive HIPEC-procedure, modtager en kemoterapi, der er ineffektiv mod deres specifikke kræft. Dette understreger en væsentlig begrænsning ved en ensartet kemoterapeutisk strategi.
Behovet for en præcisionsmedicinsk tilgang
Dr. Anton Titov og Dr. Paul Sugarbaker diskuterer behovet for at gå ud over den anatomiske klassifikation. Fremtiden for HIPEC ligger i personaliseret medicin baseret på patientens tumors molekylære markører. Dette skift er afgørende for at forbedre responsraterne.
Dr. Sugarbaker taler for at anvende flere kemoterapimediciner, både intraperitonealt og intravenøst. Systemisk administrerede lægemidler forstærkes af abdominalvarmen under cirkulationen. Denne kombinationstilgang sigter mod at opnå en maksimal effekt mod de peritoneale metastaser i det kritiske 90-minutters vindue under HIPEC.
Kirurgi vs. HIPEC: Den relative betydning i behandlingen
Sugarbaker-proceduren er en totrinsbehandling, der kombinerer cytoreduktiv kirurgi og HIPEC. Dr. Sugarbaker er klar over, hvilken komponent der giver størst gavn for patienten: Han estimerer, at 90 % af behandlingens succes skyldes den kirurgiske indsats.
Den præcise kirurgi, der omfatter peritonektomi og viscerel resektion, udgør kernen i terapien. HIPEC-komponenten bidrager med de resterende 10 % af den terapeutiske fordel. Dette understreger, at HIPEC er et kraftfuldt supplement til omhyggelig kirurgi og ikke en selvstændig behandling for avancerede peritoneale maligniteter.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov: En anerkendt, Harvard-uddannet amerikansk kræftkirurg diskuterer opvarmet kemoterapi eller "varmt kemobad" som kræftbehandling. Varmt kemobad er en del af Sugarbaker-proceduren, som består af cytoreduktiv kirurgi og hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC). Hvad gør hyperterm kemoterapi særligt effektiv mod metastatiske peritoneale kræftformer? Hvordan vælges kemoterapimedicinen til opvarmet kemoterapi? Effektiviteten af "varmt kemobad" forklares.
Hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC), eller varmt kemobad, er en behandling for tyktarmskræft, mavekræft og æggestokkræft, der har spredt sig i abdomen og peritonealbulen. Peritoneale metastaser i avanceret stadium 4-tyktarmskræft behandles med cytoreduktiv kirurgi og HIPEC. Medicinsk second opinion kan afklare diagnosen og bekräfte, at helbredelse er mulig ved metastatisk tyktarmskræft.
Intraperitoneal kemoterapi anvendes ved avanceret stadium 4-kræft med metastatiske læsioner i abdomen. Medicinsk second opinion hjælper med at vælge en præcisionsmedicinsk behandling for stadium 4-æggestokkræft, tyktarmskræft eller mavekræft. Få medicinsk second opinion ved avanceret kræft med peritoneale metastaser.
Den bedste behandling af peritoneale metastaser involverer kirurgi og regional kemoterapi. Videointerview med Dr. Paul Sugarbaker, en førende ekspert i behandling af peritoneale metastaser (cytoreduktiv kirurgi og HIPEC). Peritoneale metastaser fra tyktarmskræft, æggestokkræft og andre gastrointestinale kræftformer behandles med Sugarbaker-proceduren.
Dr. Anton Titov: En del af proceduren er fjernelse af peritoneale metastaser. Den anden del involverer hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC), også kendt som varmt kemobad.
Dr. Anton Titov: Fortæl venligst mere om hypertermi-delen af HIPEC.
Dr. Anton Titov: Hvorfor er det vigtigt at øge temperaturen på kemoterapien ved behandling af peritoneale metastaser?
Dr. Paul Sugarbaker: Hypertermi har i både dyreforsøg og hos mennesker vist at forbedre kemoterapiens penetration i normalt væv. Kemoterapien trænger dybere ind i vævet, når den gives med varme.
For det andet har de kemoterapimediciner, vi bruger, øget cytotoksiske effekt, når de anvendes som del af HIPEC. Hyperterme kemoterapiløsninger er mere effektive til at dræbe kræftceller end ved normal kropstemperatur. Dette er veldokumenteret.
Den tredje aspekt er, at varme i sig selv er en effektiv behandling mod visse kræfttyper. Der er også andre grunde til at bruge HIPEC.
For eksempel varer en cytoreduktiv operation ofte i seks timer. Patientens abdomen har været åben længe, og patientens kropstemperatur falder typisk til 35 eller 34 grader Celsius.
Anæstesiologer er derfor glade for, at patienten genopvarmes under HIPEC. At anvende HIPEC er en fysiologisk fornuftig tilgang.
Dr. Anton Titov: Hvilken temperatur har kemoterapiløsningen?
Dr. Paul Sugarbaker: Vi foretrækker at opretholde 42–43 grader Celsius i hele abdomen under HIPEC.
Dr. Anton Titov: Hvordan opvarmes kemoterapiløsningen? Er den forvarmet før brug?
Dr. Paul Sugarbaker: De fleste moderne HIPEC-systemer recirkulerer løsningen. En pumpe pumper kemoterapien ind i patientens peritoneale rum. Løsningen suges derefter ud, opvarmes gennem en spole og pumpes tilbage ind.
Det er en kontinuerlig strøm. Løsningen indføres ved 44–45 grader, distribueres i abdomen – enten ved manuel manipulation eller ved at flytte patienten – og køles ned til 42–43 grader. Den forlader abdomen gennem dræn ved ca. 39 grader, hvorefter den recirkuleres.
Dr. Anton Titov: Afhænger valg af kemoterapi til HIPEC af kræfttypen? Er der en foretrukken medicin?
Dr. Paul Sugarbaker: Valg af den rigtige kemoterapi er et område, hvor der er behov for mere arbejde. I dag vælger vi ofte medicin baseret på kræftens anatomiske oprindelse.
Ved kolorektal kræft bruger vi typisk mitomycin C eller en kombination med doxorubicin. Men det er sandsynligvis ikke den bedste medicin for den enkelte patient.
Dr. Anton Titov: Dette er et tilbagevendende tema: Behovet for at gå fra anatomisk klassifikation til molekylære markører.
Dr. Paul Sugarbaker: Vi skal bruge personaliseret medicin til at vælge kemoterapi, ikke kun kræftens anatomiske type. Det er netop, hvad du beskriver.
Det er bekymrende, at mitomycin C kun hjælper omkring halvdelen af patienterne. Kun 50 % reagerer på denne medicin, selv under HIPEC. Mange patienter får kun en 90-minutters "vask" af deres abdomen uden gavn.
Dr. Anton Titov: Så kun halvdelen drager fordel? Det er et terningkast?
Dr. Paul Sugarbaker: Korrekt! Vi er nødt til at begynde at bruge flere kemoterapimediciner til HIPEC.
Medicin givet intraperitonealt forstærkes af varmen. Vi bør også overveje kemoterapi intravenøst, som forstærkes under cirkulation gennem den opvarmede abdomen.
Vi bør overveje en kombination af intravenøs og intraperitoneal kemoterapi for at opnå maksimal effekt mod de peritoneale metastaser i de 90 minutter, HIPEC varer. Vi skal være meget målrettede.
Nogle gange vælger vi forkert medicin, og patienter drager ikke nytte af behandlingen. Heldigvis er kirurgien den mest afgørende del af HIPEC.
Peritonektomi og viscerel resektion udgør 90 % af effekten. HIPEC står for de resterende 10 %.
Dr. Anton Titov: Så det er en kombination af præcisionsmedicin og præcisionskirurgi?
Dr. Paul Sugarbaker: Absolut. Effekten af "varmt kemobad" forklaret af en førende ekspert.
Dr. Anton Titov: HIPEC til stadium 4-kræft.