Biologisk Aldersmåling: Sådan Måler Du Din Sundhedsurs – og Hvornår

Spring Til Afsnit

• Tilgængelighed af Biologiske Alderstests
• Sådan Fungerer Biologiske Ure
• Hvornår Man Bør Starte Med Biologisk Aldersmåling
• Anbefalet Hyppighed for Måling
• Enkle Aldersmarkører der Hjemme
• Fuld Transskription

Tilgængelighed af Biologiske Alderstests

Biologiske alderstests tilbydes i dag af private virksomheder over hele verden. Ifølge dr. Andrea Maier, MD, er disse tests et kommercielt produkt, som patienter nemt kan finde online. Testene analyserer blodprøver og andre kliniske data og giver en rapport, der sammenligner din biologiske alder med din kronologiske alder.

Dr. Maier bemærker, at dette er et område i rivende udvikling inden for medicinen. Hun understreger, at det er afgørende at kende sin udgangsværdi for den biologiske alder, inden man iværksætter sundhedsinterventioner. Målet er at se den biologiske alder falde efter livsstilsændringer.

Sådan Fungerer Biologiske Ure

Biologiske aldringsure er udviklet på baggrund af store populationsstudier. Dr. Andrea Maier forklarer, at urene måler funktionen af centrale organsystemer, herunder hjertet, muskler, knogler og hjerne. Disse data bruges til at beregne en samlet biologisk alder.

Biomarkørerne giver et øjebliksbillede af kroppens funktionelle tilstand og et mere præcist billede af sundheden end den kronologiske alder alene. I interviewet med dr. Anton Titov fremhævede dr. Maier, at de i stigende grad integreres i klinisk praksis.

Hvornår Man Bør Starte Med Biologisk Aldersmåling

Det ideelle tidspunkt at starte biologisk aldersmåling er mellem 25 og 30 år. Dr. Andrea Maier oplyser, at organfunktionen begynder at forringes fra denne alder. At etablere en udgangsværdi i tidlig voksenalder er afgørende for langsigtet sundhedsovervågning.

Denne proaktive tilgang muliggør tidlig opsporing af accelereret aldring og styrker enkeltpersoners mulighed for at træffe informerede livsstilsvalg. Dr. Maiers anbefaling giver et klart udgangspunkt for forebyggende sundhedsforanstaltninger.

Anbefalet Hyppighed for Måling

Dr. Andrea Maier foreslår en biologisk alderskontrol hvert femte år ud fra et folkesundhedsperspektiv. Denne hyppighed afbalancerer behovet for overvågning med samfundets økonomi. Det er ikke nødvendigt med omfattende blodprøver årligt, hvis sundheden er stabil.

Hun anerkender dog, at interesserede enkeltpersoner kan vælge at teste hyppigere. Interviewet med dr. Anton Titov udforskede netop afvejningen mellem personlig interesse og folkesundhedsanbefalinger. Femårsintervallet fungerer som en praktisk retningslinje for de fleste.

Enkle Aldersmarkører der Hjemme

Man kan følge vigtige aldringsmarkører derhjemme uden hyppige blodprøver. Dr. Andrea Maier anbefaler enkle målinger som vægt og højde. Opfølgning hver tredje måned kan afsløre væsentlige sundhedstendenser.

Vægtøgning er en markant markør for højere biologisk alder og afspejler ofte livsstilsændringer, der påvirker levetiden. Denne nemme overvågning giver værdifuld indsigt i aldringshastigheden mellem formelle tests. Dr. Maier understreger styrken ved sådanne basale, konsekvente observationer i sundhedsarbejdet.

Fuld Transskription

Dr. Anton Titov, MD: Er der specifikke tests, der er tilgængelige i laboratoriepraksis verden over? Er det noget for den, der måske er interesseret i at finde ud af sin biologiske alder? Er der nogen markører, de relativt let kan få i laboratoriet?

Dr. Andrea Maier, MD: Absolut. Vi har allerede forskellige ure, udviklet ud fra store datasæt fra populationsstudier. Vi har kliniske ure, der måler funktionen af hjertet, musklerne, knoglerne og hjernen. De er allerede tilgængelige.

Man tager fx en blodprøve. Der findes virksomheder, der tilbyder disse tests og returnerer din biologiske alder som et produkt. Det er meget nemt at finde dem online. Jeg vil ikke fremhæve en bestemt, fordi feltet er under udvikling.

Men det viser, at der allerede er et stort marked, fordi folk gerne vil kende deres biologiske alder i forhold til den kronologiske. Det er meget vigtigt. Før man starter en intervention, vil man gerne kende sin biologiske alder og se, om den falder efter interventionen.

Så vi kan allerede anvende disse aldringstests fra private virksomheder. Enhver, der vil betale for det, kan gøre det i dag. Der er masser af aldringsmarkører og -ure derude.

Hvis du er ved praktiserende læge eller speciallæge, kan du spørge, om de allerede bruger aldringsmarkører. Nogle læger integrerer dem i klinisk praksis.

Dr. Anton Titov, MD: Bør en biologisk aldringstest udføres én gang og så måske igen om flere år? Eller giver det mening at udføre dem regelmæssigt? Hvis ja, hvor ofte bør man måle aldringsmarkørerne?

Dr. Andrea Maier, MD: Det er et meget godt spørgsmål. Hvis du spørger ti længdevelse-eksperter, får du ti forskellige svar.

Min personlige holdning er, at organfunktionen begynder at forringes fra 25–30 år. Vi bør følge vores krops funktion. Jeg siger ikke, at vi skal gøre det årligt.

Hvis alt går godt, og din funktion ikke forringes – fx i dit hjerte-kar-system – er du måske på rette spor. Men fra et folkesundhedsperspektiv synes jeg, visse aldringskontroller hvert femte år ville være passende at indføre i klinisk praksis.

Hvor ofte? Vi må også tænke over, at medicin skal være overkommelig for samfundet. Vi ønsker ikke at indføre tests, der måske ikke er nødvendige på folkesundhedsniveau.

Det betyder ikke, at enkeltpersoner, der er interesserede, ikke kan gøre det hyppigere. Det har jeg selv gjort. Men der er allerede mange aldringsparametre, der nemt kan følges, fx ved at måle vægt og højde mindst hver tredje måned.

Bare noter det ned og se, hvad tendensen er. Det er allerede meget vigtigt, fordi vægtøgning hænger sammen med højere biologisk alder og livsstilsændringer.

Så der er enkle ting, vi kan gøre for at følge den biologiske alder uden at tage blodprøver hver tredje måned.