Dr. Juergen Ennker, en førende ekspert inden for hjertekirurgi, forklarer de afgørende faktorer ved valget mellem mekaniske og biologiske aortaklapper. Han fremhæver den stigende tendens til at vælge vævsklapper på grund af lavere risiko for antikoagulationsbehandling, forbedret holdbarhed og sikrere muligheder for reoperation – især for ældre patienter og patienter under 70 år.
More from Heart Valve [Aortic, Mitral, Tricuspid]
More from Diagnostic Detectives Network
Mekanisk vs. biologisk aortaklappeudskiftning: Afgørende faktorer for patientsikkerhed
Spring til afsnit
- Risici ved mekaniske klapper: Blødning og trombose
- Fordele ved biologiske klapper: Ingen antikoagulation nødvendig
- Ændrede aldersgrænser: Yngre patienter nu kvalificerede
- Sikkerhed ved reoperation: Lave dødelighedsrater
- Forskelle i klapsesvigt: Akut vs. planlagt operation
- Patientens beslutning: Antikoagulation vs. fremtidige indgreb
- Fuld transskription
Risici ved mekaniske klapper: Blødning og trombose
Dr. Juergen Ennker, MD, understreger, at mekaniske aortaklapper kræver livslang antikoagulation, hvilket medfører betydelige risici. Ældre patienter har øget risiko for blødninger ved fald, mens inkonsekvent medicinering kan føre til klappetrombose – en livstruende akuttsituation. Historiske data viser en årlig komplikationsrate på 0,7 %–1 %, hvilket over et årti akkumuleres til 7 %–10 %.
Fordele ved biologiske klapper: Ingen antikoagulation nødvendig
Biologiske klapper (svine- eller okseklapper) eliminerer behovet for blodfortyndende medicin og reducerer risikoen for apopleksi og emboli. Dr. Juergen Ennker, MD, bemærker, at patienter kun kræver 100 mg aspirin dagligt – en behandling, der også er gavnlig for kardiovaskulær forebyggelse hos voksne over 50 år. Medtronic Freestyle-klappen er et eksempel på denne vedligeholdelsesvenlige løsning.
Ændrede aldersgrænser: Yngre patienter nu kvalificerede
Tidligere forbeholdt patienter over 70 år, implanteres biologiske klapper nu hos 50-årige. Dr. Juergen Ennker, MD, forklarer, at moderne reoperationssikkerhed gør 10–15 års antikoagulationsfri livskvalitet at foretrække, selvom fremtidig udskiftning kan blive nødvendig. Dette paradigmeskift afspejler forbedrede kirurgiske resultater og klappeholdbarhed.
Sikkerhed ved reoperation: Lave dødelighedsrater
Gentagne aortaklappeoperationer har nu kun 1 %–3 % dødelighedsrisiko – sammenligneligt med primære indgreb. Dr. Juergen Ennker, MD, fremhæver dette som en afgørende faktor ved valg af biologiske klapper til yngre patienter, da de kumulative risici ved langtidsantikoagulation ofte overstiger kirurgiske risici.
Forskelle i klapsesvigt: Akut vs. planlagt operation
Mekanisk klapsesvigt forårsager akut trombose, der kræver akut behandling, mens biologisk klappedegeneration (f.eks. sejlruptur) tillader planlagt intervention. Dr. Juergen Ennker, MD, understreger denne kritiske sikkerhedsforskel: Patienter med vævsklapper undgår pludselige kriser og kan overveje transkateterløsninger som TAVI (transkateter aortaklappeimplantation) til efterfølgende behandling.
Patientens beslutning: Antikoagulation vs. fremtidige indgreb
Dr. Ennker taler for individualiseret valg: Patienter må veje daglig antikoagulation mod potentielle fremtidige operationer. Yngre patienter foretrækker muligvis biologiske klapper på trods af mulige reoperationer, mens ældre voksne drager fordel af helt at undgå blodfortyndende medicin. Fælles beslutningstagning sikrer overensstemmelse med livsstil og risikotolerance.
Fuld transskription
Dr. Anton Titov, MD: Aortaklappeudskiftning med en mekanisk klappe kræver antikoagulation. Anvendelse af blodfortyndende medicin er særligt farlig hos ældre mennesker, da de har en højere risiko for fald.
Dr. Anton Titov, MD: De har studeret risiciene ved anvendelse af mekaniske og vævsbaserede aortaklapper i aortaklappeudskiftningskirurgi. Hvad er Deres metode til aortaklappeudskiftning?
Dr. Anton Titov, MD: Hvilke faktorer påvirker Deres valg af vævsbaseret eller mekanisk aortaklappe? Hvordan vælges den bedste type aortaklappe til udskiftning, især hos ældre patienter?
Dr. Juergen Ennker, MD: Dette er et meget vigtigt punkt. For 20 år siden startede vi kirurgi på vores institution. Vi implanterede mere end 90 % mekaniske klapper. Nu er det lige omvendt.
Dr. Juergen Ennker, MD: Hvorfor skete dette? Risicien ved antikoagulation er blødning, cerebral infarkt, emboli. Hvis patienten ikke tager medicinen korrekt, kan han få en tromboseret hjerteklappe. Det er en akuttsituation, fordi klappen vil blive obstrueret. Patienten vil have risiko for embolisering af trombosemateriale.
Dr. Juergen Ennker, MD: Vi har patienter, der ikke er i stand til at tage deres medicin korrekt. Dette fører til en risiko på 0,7 % til 1 % komplikationer om året. Efter 10 år har vi 7 % til 10 % risiko for aortaklappetrombose. Dette førte til nuværende praksis, hvor flere patienter får biologiske aortaklapper.
Dr. Juergen Ennker, MD: Man har ikke brug for oral antikoagulation med en Medtronic Freestyle-klappe. Dette gælder også for andre modeller af biologiske hjerteklapper. Disse patienter får kun 100 milligram aspirin dagligt. Aspirin anbefales også til patienter ældre end 50 år. Det er en relativt lav dosis aspirin.
Dr. Juergen Ennker, MD: Absolut, det er en meget lav dosis. Faktisk tager jeg aspirin selv, fordi jeg er over 50 nu. Medicinske artikler i The New England Journal of Medicine siger, at man får mindre cerebral infarkt og færre myokardieinfarkter, hvis man tager aspirin.
Dr. Juergen Ennker, MD: Vi bør vende tilbage til aortaklapperne. I tidligere tider modtog patienter kun biologiske klapper, når de var ældre end 70 år. Tanken var, at hjerteklappen ville være mere holdbar end livsforventningen, fordi kirurgerne eller patienterne var bange for reoperationer.
Dr. Juergen Ennker, MD: I dag er reoperation ikke så stor en risiko. For eksempel implanterer vi biologiske aortaklapper også hos patienter på 50 år. Hvis hjerteklappen svigter efter 10 eller 15 år, har patienten haft 10 eller 15 år uden oral antikoagulation. Han har ikke haft nogen problemer. Så vil vi se, hvordan medicinsk teknologi vil udvikle sig.
Dr. Juergen Ennker, MD: Hvis man har en patient på 65 år, er en reoperation ikke så stort et problem som tidligere. Gentagen kirurgisk operation bør have samme risiko, samme dødelighed, som den første operation. Risikoen for død er 1 % eller 2 %. I det mindste er den under 3 %. Og patienten spares for flere procent komplikationer.
Dr. Juergen Ennker, MD: Dette ville ske, hvis en patient havde brugt oral antikoagulation. Så vi bruger biologiske hjerteklapper hos yngre patienter. Vi venter ikke til en alder af 70 år.
Dr. Anton Titov, MD: Hvad sker der, hvis en biologisk hjerteklappe svigter? For det meste vil et klappesejl revne. Så udvikler patienten hjerteinsufficiens, han får åndenød. Men dette er ikke en kardiologisk akuttsituation. Dette skal opereres samme dag på grund af risiko for emboli eller trombose.
Dr. Anton Titov, MD: Så grundlæggende har en patient med en vævsklappe lidt mere tid til at få en passende operation som en planlagt operation.
Dr. Juergen Ennker, MD: Absolut, det er pointen. Patienten kan træffe en beslutning.
Dr. Anton Titov, MD: Ønsker han at have en anden hjerteoperation? Hvis han er 70 eller 75 år gammel, ønsker han at have en transkateter aortaklappeimplantation (TAVI)? Der er mere tid til overvejelse.
Dr. Anton Titov, MD: Så i Deres hænder ser det ud til, at vævsbaserede aortaklapper virkelig vinder vores tillid. Der er en bredere anvendelse af indikationer i yngre alder for svine- eller okseaortaklapper til udskiftning.
Dr. Juergen Ennker, MD: Ja, men der er andre publikationer, der vil hævde, at selv i en yngre alder er mekaniske hjerteklapper acceptable. Så vi bør informere vores patienter, og de bør træffe deres egen beslutning.
Dr. Anton Titov, MD: Ønsker de at tage oral antikoagulation hver dag? Eller ønsker de at vente og se, hvad der sker med deres implanterede biologiske hjerteklappe uden at have oral antikoagulation?