Familie tilstedeværelse på intensiv: En afgørende komponent i patientpleje og sikkerhed

Spring til afsnit

• Fordele ved familie tilstedeværelse på intensiv
• Psykologisk støtte til patienten
• Tidlig problemopdagelse af familien
• Indflydelse af sygeplejerske-patient ratio
• Den participatoriske medicinmodel
• Samarbejde i sundhedsteamet
• Fuld transskription

Fordele ved familie tilstedeværelse på intensiv

Dr. Pascal Leprince, MD, understreger, at det at tillade familiemedlemmer at opholde sig og endda sove på intensivafdelingen, giver betydelige fordele. Denne praksis, som også støttes af andre førende kirurger som professor Lawrence H. Cohn, er en hjørnesten i moderne patientcentreret pleje. Fordelene rækker ud over simpel komfort og bidrager til konkrete kliniske og sikkerhedsmæssige forbedringer for den kritisk syge patient.

Psykologisk støtte til patienten

En primær årsag til familie tilstedeværelse er den omfattende psykologiske støtte, det giver patienten. At være i en sårbar tilstand på intensiv kan være skræmmende og isolerende. Et velkendt ansigt giver trøst, reducerer angst og kan markant forbedre patientens mentale og emotionelle velbefindende under en højstresset medicinsk krise. Denne støtte er en ikke-farmakologisk intervention, der supplerer den medicinske behandling.

Tidlig problemopdagelse af familien

Dr. Pascal Leprince, MD, fremhæver en afgørende, ofte overset fordel: familier kan opdage spirende problemer, før det kliniske personel gør. Fordi familiemedlemmer er intenst fokuserede på deres pårørende, kan de opfange subtile ændringer i tilstand, åndedræt eller respons, som en travl sygeplejerske kan overse under visitation. Denne tidlige opdagelse muliggør en hurtigere indgriben, hvilket potentielt forebygger komplikationer og forbedrer patientsikkerheden på intensivafdelingen.

Indflydelse af sygeplejerske-patient ratio

Værdien af familien som et ekstra par øjne forstærkes af variationer i sygeplejerskers bemandingsniveauer. Dr. Leprince sammenligner én-sygeplejerske-pr.-patient-modellen, som er almindelig i nogle amerikanske intensive enheder, med den europæiske realitet, hvor én sygeplejerske kan være ansvarlig for to eller tre kritisk syge patienter. I disse situationer bliver familiemedlemmer uundværlige partnere i overvågningen, da sygeplejersken ikke fysisk kan være til stede hos hver patient hvert minut af dagen.

Den participatoriske medicinmodel

Denne tilgang passer perfekt til "P4 medicin"-modellen, hvor ét "P" står for "participatorisk". Dr. Anton Titov, MD, og Dr. Leprince er enige om, at når en patient er bedøvet, bevidstløs eller for svag til at kommunikere, bliver familiens deltagelse deres stemme. Familien deltager aktivt i plejeprocessen og sikrer, at patientens behov og præferencer bliver repræsenteret og integreret i behandlingsplanen.

Samarbejde i sundhedsteamet

Dr. Pascal Leprince, MD, taler for at nedbryde den traditionelle mur mellem det kliniske plejeteam og familien. Den ideelle model er et ægte teamarbejde, hvor læger, sygeplejersker og familiemedlemmer alle er forenede partnere, der arbejder mod det fælles mål om patientens helbredelse. Dette samarbejde bevæger sig væk fra et paternalistisk system, hvor læger ensidigt dirigerer plejen, og skaber i stedet et støttende økosystem, der gavner patienten fra alle sider.

Fuld transskription

Dr. Anton Titov, MD: Du fremhæver noget meget vigtigt. Det er muligheden for, at patientens familie kan opholde sig i stuen med patienten, selv på intensivniveau. Dette er noget, som professor Lawrence H. Cohn nævnte i vores samtaler for noget tid siden. Du har bekræftet det.

Dr. Pascal Leprince, MD: Ja, ja. Det er meget vigtigt – at opholde sig og sove i stuen med sin pårørende. Jeg synes, det er meget vigtigt.

Der er to årsager til det. Den første årsag er den psykologiske hjælp, du giver til din pårørende, når du opholder dig i samme hospitalsstue som patienten. Den anden årsag, som måske er mindre kendt, er, at hvis du opholder dig i stuen med din pårørende, især på intensiv, kan du se problemer, før sygeplejerskerne opdager dem.

Fordi du er meget fokuseret på din pårørende. I Frankrig er det anderledes end i USA. Jeg husker, at i USA havde vi én sygeplejerske for én patient på intensiv. Det var nemt for sygeplejersken at holde øje med patienten.

I mange lande, i Europa i det mindste, har vi én sygeplejerske for to eller tre patienter. Sygeplejersken er ikke hos hver patient hvert enkelt minut. Jeg synes, det er ret vigtigt at have den pårørende i stuen.

Den pårørende kan sige, at der sker noget med patienten og varsle sygeplejersken. Fordi patienter nogle gange ikke selv kan varsle sygeplejersken. Dette er en anden årsag til, at det er ret nyttigt at have pårørende i stuen med patienten.

Dr. Anton Titov, MD: Det er meget interessant, hvad du siger. Fordi patienter diskuterer P4 medicin. Et af disse "P"'er er "participatorisk". Det er deltagelsen i patientpleje af patientens familie.

Jeg er enig i, at deltagelse er vigtig.

Dr. Pascal Leprince, MD: Vi har ikke længere et klinisk plejeteam på den ene side og familien på den anden side, med en mur imellem. Alle forsøger at gøre deres bedste for at få patienten til at helbrede.

Vi ved, at patientens deltagelse i behandling er meget vigtig. Men hvis en patient ikke kan deltage, fordi han sover, eller fordi han er på intensiv, selvom patienten er på en stue, men er for træt til at bevæge sig, synes jeg, familiens deltagelse er meget vigtig, ligesom plejeteamets arbejde.

Det er ægte teamarbejde. Patienter, læger, er alle en del af teamet sammen, i modsætning til at læger ensidigt dirigerer patientens behandling. Det går begge veje. Jeg er enig i, at det er meget vigtigt.